Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Pulje til istandsættelse af forsamlingshuse

Pulje til istandsættelse af forsamlingshuse

03-07-2018

Kommunen har oprettet en tilskudsordning, hvor der kan søges økonomisk støtte til istandsættelse af forsamlingshuse og lignende bygninger i byer med under 5000 indbyggere.

Muligheden for at yde tilskud til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse skal understøtte forsamlingshusenes funktion i mindre byer og landdistrikter og derved understøtte bosætningen ved at bidrage til at gøre det attraktivt at bo i mindre byer og landdistrikter.

Forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse er de bygninger, der fungerer som fx kulturhus eller hjemsted for aktiviteter, der samler den lokale befolkning og er en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund.

Der kan ydes tilskud til

  • forbedringer af klimaskærm, der bidrager til energiforbedringer
  • etablering af tilgængelighedsforanstaltninger
  • tiltag foreslået i en energimærkerapport

Tilskud kan ydes til både privatejede og offentligt ejede bygninger, idet det er funktionen som forsamlingshus og ikke ejerskabet, der vægtes.

Muligheden er begrænset til bygninger i byer med under 5000 indbyggere.

Der kan søges om 50 % tilskud. Dog kan der i visse tilfælde gives op til 100 % i tilskud, såfremt arbejdet ikke vil kunne lade sig gøre ellers.

Husk at læse vejledningen og find ansøgningsskemaet i boksen.

Ansøgningsfrist 13. august 2018

Udfyld og indsend ansøgningsskemaet. Ansøgning om tilskud og tilhørende bilag indsendes digitalt.

Indsend evt. på mail til nmf@brk.dk eller som post til Center for Natur, Miljø og Fritid, att. Fritid og Kultur, Ullasvej 17, 3700 Rønne.

Ansøg om tilskud

Ansøgningsskema

Vejledning