Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Røde Kors inviterer til folkemøder som vaccine mod corona ensomhed

Røde Kors inviterer til folkemøder som vaccine mod corona ensomhed

09-06-2020

Røde Kors inviterer alle danskere til en række folkemøder, hvor der sættes fokus på social isolation og erfaringer fra Corona tiden. Alle kan deltage.

De seneste måneder har vist, at der er behov for, at vi alle gør mere for at modvirke ensomhed, mistrivsel og social isolation. Og mens vi alle venter på en vaccine mod Covid-19, inviterer Røde Kors dig og resten af danskerne med til en vigtig samtale: 

- Sammen vil vi udvikle en social vaccine, der skal modvirke de negative sociale konsekvenser, der er fulgt med coronakrisen, lyder det fra Røde Kors.

Du er inviteret - og kan deltage både fysisk på et af møderne eller digitalt hjemmefra gennem livestreaming og digital interaktion. 

På 15 lokale folkemøder i juni måned sætter danskerne i fællesskab ord på udfordringerne - og finder frem til løsninger, der modvirker social isolation og ensomhed.

Du kan tilmelde dig til et eller flere af møderne på: www.rodekors.dk/folkemøder

Du kan se en video om folkemøderne her

Programmet kan du se her Røde Kors folkemøder program.pdf 

Vi har alle på den ene eller den anden måde, været berørt af Corona krisen hvor i sær de manglende fællesskaber har sat sine spor på vores ve og vel.

Borgere og foreninger der har oplevet en svær hverdag, kommunale medarbejdere der ikke har kunnet praktisere og nå ud til de allermest sårbare. Hvilke erfaringer har vi gjort os? Hvordan har vi klaret os igennem? Hvad har vi lært? Hvad skal vi gribe til fremover, så færre oplever ensomhed. 

Som kommunens frivillighedskonsulent opfordrer jeg alle til at tilmeld dig et af folkemøderne. Øs ud af dine erfaringer og lyt til, hvordan andre borgere og kommuner har tacklet Corona krisens udfordringer.

Håber at I får tid og har lyst til at deltage i dette erfaringsrum, og at vi efterfølgende sammen kan finde veje til at imødegå ensomhed og mistrivsel både i freds- og i krisetider 😊

Birgitte Eybye, Frivillighedskonsulent i Bornholms Regionskommune.

brug for hinanden røde kors.PNG