Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Repræsentant og suppleant til Handicaprådet skal udpeges

Repræsentant og suppleant til Handicaprådet skal udpeges

07-12-2021

Handicaprådet i Bornholms Regionskommune består af 12 medlemmer – seks repræsentanter for regionskommunen og seks repræsentanter for brugerne. Det er nu tid til at udpege en repræsentant og en suppleant blandt brugere af tilbud til voksne handicappede.

Udpegningen finder sted: 

onsdag den 15. december 2021 kl. 16.00 i Mødelokale A på Ullasvej 23, Rønne.

Blandt de indstillede kandidater udpeges en repræsentant og en suppleant af brugere af tilbud til voksne handicappede eller deres pårørende. Repræsentant og suppleant indstilles herefter til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Alle interesserede er velkomne til at deltage på mødet. Aktuelle corona-regler for indendørs forsamlinger gælder.

Læs mere om Handicaprådet her