Bliv afhængig af naturen i stedet for nikotinen
Er du til frisk luft under åben himmel, så meld dig til et rygestopkursus i naturen og få medvind til dit rygestop. Vi bevæger os rundt i det skønne område ved Hvide Hus i Hasle tæt på vand og skov i alt slags vejr. Kurset er for dig, som kan gå ubesværet og minimum 1.5 km.
Kurset er gratis og foregår i en gruppe på 6-10 deltagere og ledes af en professionel rygestoprådgiver og -naturterapeut. Gruppen mødes 6 gange i løbet af 6 uger. Hver kursusgang har en varighed af 1½ - 2 timer i tidsrummet 13-15. På kurset får du konkrete værktøjer til at blive røgfri og viden om hvordan naturen kan bruges til at berolige og aflede din rygetrang.
Mødedatoer
21.4 - 28.4 - 02.5 - 12.5 - 19.5 - 25.5
Du skal ikke være røgfri, når du starter på kurset. Der aftales en fælles stopdato sammen med rygestoprådgiveren og de andre deltagere på holdet.
Hvordan tilmelder du dig?
Du tilmelder dig ved at skrive en mail til: rygestop@brk.dk. I mailen oplyser du dit navn og telefonnummer. Tilmeldingen lukker den 14. april kl. 14.00.
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge og der er altid hjælp at hente. Med hjælp er chancen for at blive røgfri op til 5 gange større.
Læs mere her