Havn
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Søsætning af både i de kommunale havne

Søsætning af både i de kommunale havne

26-03-2020

Vores nationale myndigheder har med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 indført et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 13. april 2020.

Mange bådejere henvender sig i øjeblikket og er interesserede i at vide, hvordan de skal forholde sig i forhold til bådklargøring og søsætning i lyset af forbuddet mod at samles i større grupper end 10.

Imidlertid er det bådejerne og klubberne selv, der står for bådklargøring og søsætning, men kommunen videregiver her, de råd og anbefalinger som Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion er kommet med. De lyder således:

Enhver skal undgå smittespredning. Derfor er det vigtigt, at vi alle udviser sund fornuft, passer på hinanden og følger Sundhedsstyrelsens generelle anvisninger.

Når bådklargøring og søsætning gennemføres, opfordres alle til at følge nedenstående råd for at begrænse smitten mest muligt: 

  • Udvis respekt og hold god afstand til hinanden – min. 2 meter.
  • Udvis særlig forsigtighed over for dem der står for selve bådhåndteringen.  
  • Bliv udendørs.
  • Undgå at være flere sammen og at forsamles i grupper på mere end 10 personer.
  • Følg Sundhedsstyrelsens anvisninger til god håndhygiejne – vask hænder, sprit ofte hænder af og nys/host i ærmet.

Vær desuden opmærksom på, at havnens personale frem til den 13. april udelukkende fører det mest nødvendige tilsyn på de kommunale havne. De kan dog stadig træffes pr. telefon.

Veje, Havne og Beredskab