Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Sundhedsmyndighederne har ophævet særlige testanbefalinger for Bornholm

Sundhedsmyndighederne har ophævet særlige testanbefalinger for Bornholm

17-06-2021

​I forbindelse med den tidligere genåbning på Bornholm og igen i forbindelse med, at vi havde smitte med en særlig variant af Corona, har vi på Bornholm skullet følge særskilte anbefalinger om, at vi alle lod os teste oftere end i resten af landet.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer nu, at disse anbefalinger kan ophæves, så vi på Bornholm følger de samme anbefalinger til test, som gælder for resten af landet. Det betyder, at vi skal lade os teste med PCR (den i halsen), hvis vi har symptomer på Corona, og at det i andre situationer kan være godt at lade sig teste med en kviktest (den i næsen).
Anbefalingerne om hyppige test på skoler og arbejdspladser gælder stadig.