Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Sådan kører BATs busser i den kommende tid

Sådan kører BATs busser i den kommende tid

14-04-2020
BATs busser kører fra i dag normalt på de regionale ruter. Fra torsdag den 16. april kører skoleruterne efter en tilpasset køreplan.

BAT fortsætter indtil videre driften af bus og Offentlig Servicekørsel i overensstemmelse med myndighedernes opfordringer til udbyderne af kollektiv trafik. Du kan se de fem opfordringer og BATs tiltag herunder. 

I den Offentlige Servicetrafik, herunder HandiBAT henstiller BAT til, at man kun foretager nødvendige rejser.

Generelt gælder følgende fem retningslinjer.
1. Begræns trængslen i de kollektive transportmidler
BAT har siden onsdag 11. marts om morgenen begrænset antallet af personer, der må være i vores busser. Det sker for at nedbringe risikoen for smitte, og vi opfordrer alle til at følge myndighedernes anvisninger om at rejse uden for myldretiden, hvis det er muligt.

2. Informer de rejsende mest muligt om hensigtsmæssig adfærd
Myndighedernes fem anbefalinger til rejsende er at finde i alle vores busser. BAT bruger egne kanaler som hjemmeside og sociale medier, samtidigt med at vi hjælper myndighederne med at løfte budskabet i pressen.

3. Vær særlig opmærksom på rengøring af fælles kontaktflader
Vi har opjusteret på rengøringen af bussernes fælles kontaktflader, sådan at de dagligt bliver rengjort efter myndighedernes anbefalinger.

4. Sæt fokus på god hygiejne.
Vi informerer om god håndhygiejne til passagerer og chauffører i bussen, på de digitale stoppestedstavler og på vores egne kanaler. Vi har desværre ikke mulighed for at stille håndsprit til rådighed til passagerne.

5. Opsæt plakater, der opfordrer syge til ikke at rejse med kollektiv transport
Alle busser er udstyret med plakater på indgangsdørene, der opfordrer til at man ikke bruger kollektiv transport, hvis man er syg eller formoder at være smittet.

Vis hensyn til chaufføren
For at beskytte chaufføren mod smitte, er der ingen indstigning via bussens forreste dør, og bussens forreste sæder må ikke benyttes. Følg altid chaufførens anvisninger.

Der kan ikke købes billet i bussen, du skal køre på et periodekort, kontantbillet eller klippekort. Rejsehjemmel kan købes på vore salgssteder eller i Rejseplanens APP.

Køb så vidt muligt på et salgssted. Har salgsstedet lukket og der er behov for at køre med bussen, kan du køre med uden billet. Når du får mulighed så køb klippekort og klip det du skylder.

Er der spørgsmål så kontakt BATs kundeservice tlf.: 56952121 eller skriv til mail post@bat.dk