Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Tekniske problemer skaber ustabilitet i kommunens telefonomstilling

Tekniske problemer skaber ustabilitet i kommunens telefonomstilling

13-04-2021

Kontakter du kommunens telefonomstilling skal du i øjeblikket væbne dig med lidt tålmodighed, da tekniske udfordringer med telefonsystemet vanskeliggør viderestilling af opkald. Telefonsystemet er ustabilt, og borgerne kan risikere at viderestillingen af deres opkald går tabt eller bliver returneret til telefonomstillingen med det samme. Kommunen og udbyderen af telefonsystemet arbejder ihærdigt med at løse problemet, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår de tekniske udfordringer er løst.

Vi beklager den gene det måtte medføre.

Borgerservice, Bornholms Regionskommune.