Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Thomas Thors: Alle bornholmere over 12 år anbefales at lade sig teste

Thomas Thors: Alle bornholmere over 12 år anbefales at lade sig teste

10-03-2021

Vi må i dag konstatere, at der siden i går er 12 personer her på Bornholm, der er testet positiv for covid (SSI sætter dog forbehold for tallene grundet nye opgørelsesmetoder). Kvik-testene bliver fra i dag regnet ind i SSI's tal, hvilket forklarer en del af stigningen og mul, men ikke det hele. Der er ingen børn blandt de covid-positive. 

Nu skal man passe på med at drage konklusioner ud fra en enkelt dags tal; men det er et signal til os alle om at passe på hinanden. Overholde de grundlæggende krav om at holde afstand, vaske hænder og bruge håndsprit, bruge mundbind og være samlet så få som muligt - men ikke mindst bør vi overholde anbefalingen om at alle bornholmere over 12 år lader sig teste én gang om ugen - ja lærerne, grundskoleeleverne og de unge på Campus 2 gange ugentligt. 

Vi skal op på mindst 5000 test om ugen
I begyndelsen af sidste uge blev ca 3000 testet dagligt. Det burde være 5000. Desværre faldt antallet til 2600 i slutningen af ugen.

Hvis vi skal undgå risikoen, for at det bornholmske samfund skal lukkes ned igen, må vi opfordre hinanden til at blive testet.

Styrelsen for patientsikkerhed kontakter dem, der er covidpositive, så de kan isolere sig. Alle nære kontakter opfordres til at gå i karantæne. 

Kun på den måde kan vi få brudt smittekæderne og klare os igennem de næste måneder frem til, vi alle voksne er blevet vaccinerede.

Så: test, test, test!

Venlig hilsen,
Thomas Thors Borgmester.

Bornholm har hele 11 steder, hvor du kan blive testet - se, hvor de ligger og find adresser og åbningstider KLIK HER

hold smitten på afstand FB pix.png