Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder To unge ansatte i kommunen er udtaget som velfærdstalenter

To unge ansatte i kommunen er udtaget som velfærdstalenter

31-05-2022
For femte år er prisen som dansk Velfærdstalent blevet uddelt i et samarbejde mellem FOA og Pensam. I alt er 100 unge talenter udtaget, heraf er to fra BRK.

Med Velfærdens Talent 100 hyldes og sættes fokus på de mange unge talenter, der arbejder inden for velfærdssektoren, og som hver dag gør en stor forskel for andre – både menneskeligt og fagligt.

Alle under 36 år ansat inden for FOA’s faggrupper har haft mulighed for at blive nomineret til prisen af sine kolleger, arbejdsgiver, borgere med flere.

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan fortælle, at BRK kan fejre to unge medarbejdere, der er blevet udtaget til prisen som velfærdstalent i Danmark.

Begge udvalgte velfærdstalenter fra Bornholm, arbejder på Plejeboligområdet i Center for Ældre. 

De to udvalgte fra Center for Ældre er: Social- og sundhedsassistent Maria Bittendorfer, der arbejder på Snorrebakken CD og social- og sundhedsassistent Mathilde Emilie Regnarson, der arbejder på Nørremøllecenter 2.

Prisen blev fejret den 16. maj på Christiansborg ved et nationalet arrangement. Og i dag den 31. maj blev de to talenter fejret lokalt i samarbejde med FOA. Ved fejringen deltog også René Danielsson, formand for Social og Sundhedsudvalget.