Bornholms Regionskommune ønsker at genudbyde matrikel nr. 225a, Rønne markjorder,
beliggende Ved Lunden 7 i Rønne til salg uden mindstepris.
Oplysninger om grunden
Grunden har et areal på 9.718 m² inkl. et mindre vejareal, der har udkørsel til Ved Lunden.
For matr.nr. 225a gælder der disse anvendelsesbestemmelser i kommuneplanen:
”Håndværk, mindre industri m.m. samt detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper”. Matr.nr. 225a er i
lokalplanen udlagt til parkering og friareal. Opførelse af bebyggelse på matr.nr. 225a forudsætter derfor, at der tilvejebringes
en ny lokalplan.
Kravene til købstilbuddet
Samlet set forventes det, at et skriftligt købstilbud indeholder følgende:
- Købspris inkl. moms
- Beskrivelse af det projekt, som tænkes realiseret på arealet indeholdende en skitse og
disponering af arealet.
- Tidshorisont for projektets realisering.
- Finansiering/projektets soliditet.
Forsyning/Byggemodning
Køber betaler tilslutnings-/byggemodningsbidrag til forsyningsselskaber vedrørende el, vand
og varme i henhold til enhver tid gældende betingelser/vedtægter og takster på
byggetidspunktet.
Det påhviler ligeledes køber at betale alle omkostninger til at imødekomme krav om
oprensning og/eller andre afværgeforanstaltninger i den forbindelse, ligesom eventuelle
ekstraudgifter til fundering i forbindelse med byggeri skal afholdes af køber.
Frist for bud
Købstilbud skal indsendes på tilbudsblanket, som kan rekvireres og indsendes til:
Koebogsalg@brk.dk eller
Køb og Salg, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Mrk. ” Købstilbud Ved Lunden 7 i Rønne”.
Tilbuddet skal være BRK i hænde senest den 28. august 2022 kl. 12.00.
Bornholms Regionskommune forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de modtagne tilbud
eller forkaste dem alle.
Find yderligere oplysninger her