Billede af klasselokale
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Uddannelsesvalg 2018 Bornholm

Uddannelsesvalg 2018 Bornholm

22-03-2018

De nye tal for de unges uddannelsesvalg på Bornholm er blevet samlet ind og offentliggjort af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Tallene viser bl.a., at årgangene på Bornholm er blevet mindre fra samlet 546 unge i 2017 til 487 unge i 2018 har haft mulighed for at søge uddannelse.

Dette medfører at både erhvervsuddannelserne (EUD) og gymnasie/HF uddannelserne har fået færre ansøgere.

 

Her er tallene – i procent:

Gymnasie.JPG

I antal elever er der samlet tale om et fald fra 230 elever i 2017 til 221 elever i 2018. Det højeste antal unge i de seneste 10 år, var i 2014 med 310 unge, som startede på de gymnasiale retninger.

 EUD.JPG

 
I antal er der her samlet tale om et fald fra 117 elever i 2017 til 83 elever i 2018.  Det højeste antal unge i de seneste 10 år, var i 2008 med 153 unge, som startede på EUD- uddannelserne

Samlet set

Den samlede ungdomsårgang på Bornholm er i år på 478 personer, hvor antallet i 2017 var 546 unge. Der er således 59 færre unge at fordele ud på Bornholms uddannelsessystem i år sammenlignet med sidste år.

Tallene afspejler det demografiske faktum, at ungdomsårgangene på Bornholm i disse år for alvor er skrumpet ind.

 

Procentvis er der i år tale om en stigning i antallet af unge, som vælger gymnasievejen, mens der i reelle tal er tale om et fald fra 230 unge til 221 unge. For EUD er der tale om et fald både i procent og i det faktiske antal unge, nemlig fra 117 unge i 2017 til 83 unge i 2018 på erhvervsuddannelserne.

 

Leder af Ungeporten/Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Gitte Svart siger:

– Ved de unges valg af uddannelse her i 2018 kan det spille ind, at der er en gymnasiereform på vej. Muligvis har nogle af vores unge fremrykket deres opstart på en gymnasial uddannelse af den årsag. Men der er jo mange faktorer i spil, når de unge vælger deres ungdomsuddannelse, og det er svært at give et entydigt svar på, hvor tungt de forskellige faktorer vejer i den sammenhæng, mener hun.

– Hos UU Bornholm vil vi i den kommende tid se lidt nærmere på, hvilke faktorer der rent faktisk har gjort udslaget for de unges uddannelsesvalg, når nu vi kender de konkrete tal og kan se, hvad de unge har valgt.

Små årgange

Gitte Svart understreger, at den helt store udfordring for uddannelsesinstitutionerne på Bornholm for tiden er de små årgange, hvilket så også er hele øens udfordring både aktuelt og på sigt i forhold til at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkelig arbejdskraft.
Det positive i den sammenhæng er dog, at ungdomsårgangene de kommende 3-4 år ikke ser ud til at falde nævneværdigt i forhold til i år.

– På Bornholm har vi en fælles udfordring med at tage godt vare på de unge vi har, så alle får den uddannelse, de gerne vil have. Og forhåbentlig får de også lyst til at bruge deres uddannelse på Bornholm. For slet ikke at tale om, at vi jo også alle sammen meget gerne vil tiltrække unge ovrefra til uddannelse og arbejde her på Bornholm, slutter Gitte Svart.