Skip Navigation LinksBRK Nyheder Uddeling af kultur- og idrætsprisen

Uddeling af kultur- og idrætsprisen

10-11-2017

​Fredag 24. november bliver det offentliggjort, hvem der løber med Bornholms Regionskommunes kultur- og idrætspris 2017! 

Igen i år uddeler Fritids- og Kulturudvalget en pris til en eller flere personer, som har ydet en ekstra indsats inden for kultur- og idrætslivet på Bornholm. Med æren og opmærksomheden følger ligeledes et kontantbeløb på maks. 25.000 kr.

I løbet af efteråret har det været muligt for alle øens borgere, foreninger m.v. at indstille kandidater til prisen. Kommunens kulturelle råd og Idrættens Videns- og Kompetenceråd har dog haft en særlig forpligtelse til at komme med forslag til prismodtagere.

Prisen uddeles i år blandt otte nominerede:

  • Vibeke Eskesen fra Svanekegaardens Kunst- og kulturforening
  • Tejn Idrætsforening
  • Tekstildesigner Timmi B. Kromann
  • Cirkusartist Aslak Gärtner
  • Laurids Knage Møller fra filmværkstedet My Way Movie´
  • Jens S. Koefoed fra Nyvest Centret
  • Christian Terry fra Flowteknik
  • Kim Rasmussen fra Tejn IF.

Prisoverrækkelsen finder sted fredag 24. november 2017 kl. 13.00 i Hasle Kultur- og Medborgerhus og er åben for alle.

Kultur- og idrætsprisen er stiftet i 2013 af Bornholms Regionskommunes Fritids- og Kulturudvalg for at anerkende personer, der i særlig grad har ydet en ekstraordinær indsats  for det bornholmske kultur- og idrætsliv og for give dem mulighed for at dygtiggøre sig yderligere.

Læs indstillingerne på brk.dk