Billede fra møde
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Vækst via fødevarer

Vækst via fødevarer

03-11-2017

​Bornholm deltog på Erhvervsstyrelsens konference " Vækst via fødevarer" i Århus denne uge og fik ny god viden og netværk med hjem. Der er rigtig gode muligheder for vejledning og økonomisk støtte til de bornholmske fødevarevirksomheder via EUs strukturfonde. Eksempelvis var der nyt inden for mulighederne for at tilbyde virksomheder produktudviklingssamarbejder med forskere. 

Både Bornholms Landbrug og Bornholms Mosteri indgår i Strukturfondsprojekter og de valgte begge at deltage i konferencen.

Virksomhedsrådgiver fra Bornholms Landbrug, Klaus H. Petersen fortæller:  

  • Udbygning af et stærkt netværk på den anden side af vandet, er helt centralt, og giver inspiration til nye tiltag, der kan bringe Bornholm til nye højder. Eksempelvis fik vi her i Århus inspiration til etablering af en proteinfabrik, der kan lave proteindrik af hestebønner og viden om nogle nye muligheder for at koble virksomheder med forskere eller studerende.

Også Morten Kolind, direktør i Bornholms Mosteri var godt tilfreds;  

  • Jeg tog med for at få nye netværk og øge kendskabet til Bornholms Mosteri, og det rejste jeg bestemt hjem med. Der var for eksempel stor interesse for vores rabarber-slushice produkt.

 

EU-logo_DK_Regional_fv_jpg.jpgEU-logo_DK_Soc-fv-jpg.jpg

Fakta:

EU's strukturfonde finansierer projektet Den bornholmske fødevareklynge 2016-2018 med 2,1 mio kr. og medfinansierer herudover projekterne Bornholm ud i verden samt Vækst og viden, der begge også inkluderer fødevarevirksomheder.