Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Valg til Bornholms Ældreråd

Valg til Bornholms Ældreråd

18-08-2021

Valg til Bornholms Ældreråd  

Der afholdes valg til Bornholms Ældreråd tirsdag 5. oktober 2021, med funktionsperiode fra 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Valget gennemføres som direkte valg og ved brevafstemning. Borgere over 60 år modtager et brev i løbet af september 2021 med stemmeseddel.

Alle borgere, der har fast bopæl på Bornholm, og som er fyldt 60 år på valgdagen, kan stemme til valget og vælges til ældrerådet.

Kandidater søges til Bornholms Ældreråd
Valgbare borgere, der ønsker at stille op som kandidat til det nye ældreråd, skal anmelde kandidatur på en særlig kandidatformular.

Kandidatformularen rekvireres ved henvendelse til Maria Løvenstrøm: maria.loevenstroem@brk.dk eller ved fremmøde på forkontoret, Ullasvej 23, 3700 Rønne.

Den udfyldte kandidatformular skal være regionskommunen i hænde senest 24. august 2021 kl. 12.00, som er sidste frist hvis man vil opstille.

Pasbillede skal sendes til Bornholms Regionskommune elektronisk (mindste opløsning 300 dpi) på mail Sekretariatet@brk.dk senest 24. august 2021 kl. 12.00. Alle kandidater tilbydes at få deres foto og en meget kort tekst om, hvad de vil arbejde for, hvis de bliver valgt med som informationsmateriale, når stemmesedlen udsendes.

Spørgsmål vedrørende kandidatformular eller foto stilles til konsulent Maria Løvenstrøm: maria.loevenstroem@brk.dk

I forbindelse med valget bliver der den 13. september 2021 kl. 14.00 afholdt valgmøde i Aakirkebyhallerne, hvor de opstillede får lov at præsentere sig.


Venlig hilsen,

Valgbestyrelsen.