Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Vejene omkring Campus får nedsat hastighedszone og P-licensordning

Vejene omkring Campus får nedsat hastighedszone og P-licensordning

25-11-2019

I et forsøg på at løse de nuværende udfordringer med parkering i området omkring Campus og for at skærpe sikkerheden, har kommunen besluttet at indføre:

  • parkeringsforbudszone og en hastighedszone på 40 km/t
  • parkeringslicensordning i området omkring Campus.

Beslutningen om de nye tiltag er truffet af kommunens Natur- og Miljøudvalg på dets møder i juni og november måned i år.

Etablering af skiltning af hastighedszonen, helleanlæg der skal sætte hastigheden ned og indførsel af parkeringsforbudszone sættes i værk mandag den 9. december 2019. Arbejdet med opsætningen bliver udført i ugen op til.

Har du brug for en parkeringslicens?

Parkeringsforbuddet kommer til at gælde i tidsrummet 09:30-14:00 på hverdage. Som beboer eller erhvervsdrivende i området har du mulighed for at søge en parkeringslicens. Med en parkeringslicens får du adgang til at parkere på de offentlige veje i området på alle tider af døgnet.

Hvis du kun parkerer på egen grund, er det ikke nødvendigt at have parkeringslicens. Men har du ofte gæster i tidsrummet, hvor der er parkeringsforbud, bør du overveje at anskaffe en parkeringslicens. Så kan dit køretøj holde på offentlig vej, mens dine gæster parkerer på din grund. 

Du kan læse om vilkårene for at få en parkeringslicens via dette link

https://www.brk.dk/Borger/Havneogveje/Parkering/Sider/Parkeringslicens-på-vejene-omkring-Campus.aspx

Parkeringslicenser, som er givet i 2019, gælder for resten af 2019 og 2020.

Hastighedszonen på 40 km/t bliver etableret i hele parkeringsforbudszonen og på hele Malmøvej og Ystadvej.