Vi varmer op til kommunal- og regionsrådsvalget - kig forbi Rønne denne fredag 14. november
Mange gode kræfter er gået sammen om et nyt initiativ med events i Rønne, der sætter fokus på lokale samfundsforhold, politik og fællesskab forud for valget den 18. november. Du inviteres til et bredt program fyldt med mad, musik, foredrag og debat fra kl. 10.00-23.30.
Borgmester Jacob Trøst byder velkommen kl. 10.00.

Kommunen ruller valgbussen ind på Store Torv for at opfordre alle bornholmere til at bruge deres demokratiske ret til at stemme den 18. november. (NB! der kan ikke stemmes i bussen denne dag - men på Borgerservice, Landemærket 26).

Ønsker du at brevstemme forud for valget, er Borgerservice denne dag klar til at tage imod din stemme helt frem til kl. 16.00 på Borgerservice, Landemærket 26.