Bornholm 24.01.2025 – Der er stor efterspørgsel på arbejdspladser ikke kun i sommerens højsæson, og vi har nu ca. 600 engagerede jobansøgere, der står klar i kulissen og venter på muligheden for at tage et job.
Uanset om din virksomhed søger fuldtidsmedarbejdere, deltidsansatte, fleksjobbere eller medarbejdere til småjobs, så har vi kandidater, der er klar til at møde dine behov.
"Fælles for alle vores jobansøgere er, at de er motiverede og klar til at høre om de jobåbninger, der vil være tilgængelige under vores jobmesse.
Vi har en bred vifte af ansøgere med forskellige kvalifikationer og behov, og vi er glade for at kunne tilbyde denne unikke mulighed for at matche dem med de rette arbejdspladser".
Jobmessen giver virksomheder på Bornholm mulighed for at møde et væld af talentfulde ansøgere, der allerede er interesserede i sommerjob, fuldtidsstillinger og alt derimellem.
Det er en enestående chance for at finde de rette medarbejdere, samtidig med at ansøgerne får mulighed for at udforske jobmuligheder tættere på deres ønsker og behov.
Er din virksomhed klar til at møde nye medarbejdere?
Jobmessen afholdes fredag d. 7. februar kl. 13.00 – 16.00 i Rønne Idrætshal, og vi opfordrer alle virksomheder, der har ledige stillinger til sommer eller fremtidige perioder,
til at deltage og præsentere deres jobåbninger for de engagerede ansøgere.
Har I endnu ikke tilmeldt jer?
Tilmeldingsfristen for virksomheder er den 27. januar, så hvis du ikke har tilmeldt din virksomhed endnu, er der stadig tid til at være med.
Du finder tilmeldingsformularen på www.jobmessebornholm.dk
Vi ser frem til at hjælpe med at skabe stærke og succesfulde arbejdsrelationer på Bornholm!