Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Er du interesseret i at være nævning og domsmand. Læs mere her

Er du interesseret i at være nævning og domsmand. Læs mere her

07-11-2018

Går du med tanker om at være nævning og domsmand, så har du mulighed for at søge optagelse på den kommende såkaldte lokale grundliste. Fra denne liste udtages nævninge og domsmænd til By- og Landsretten.

Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. Hvervet om lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis du bliver udtaget til det.

Næste optagelse til grundlisten finder sted i marts 2019 og gælder for perioden 1. januar 2020- 31. december 2023. Hvis du er interesseret og født efter 31. december 1953, kan du indtil 15. februar 2019 søge optagelse på grundlisten. Din ansøgning bliver behandlet af Grundlisteudvalget, der er et politisk udpeget udvalg med fem medlemmer. Der er ingen garanti for, at du bliver udtaget til grundlisten for Bornholms Regionskommune. Det afhænger af antal ansøgere og deres egnethed.

Her på brk.dk finder du information om grundlisten med nævninge og domsmænd klik her

Vil du søge om optagelse på listen, foregår det online klik her