Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Husk infomøde 24. juni om renoveringen af Tejn Mole

Husk infomøde 24. juni om renoveringen af Tejn Mole

24-06-2025

​​– ​​VI INVITERER TEJNS BORGERE OG ANDRE INTERESSEREDE TIL AT HØRE OM PROJEKTET

Arbejdet med at fjerne miljøskadeligt materiale fra Tejn Mole er nu i sigte. Det kommer til at blive et udvidet projekt, som udover at forbedre miljøet også skal sikre mod overskyl i området.

Bornholms Regionskommune inviterer derfor alle i Tejn til informationsmøde forud for, at arbejdet så småt sættes i gang. Informationsmødet holdes i samarbejde med kommunens rådgiver, Niras.

Tid og sted

Mødet holdes tirsdag den 24. juni, hvor vi mødes kl. 16.30 udenfor Brugsen ved indkørslen til havnen. Herfra går vi først en tur rundt ved molen og fortsætter derefter mødet i Tejn medborgerhus. Vi forventer at mødet slutter ca. 18.15.

Vi håber, du har lyst til at deltage. Tag dine eventuelle spørgsmål med – så skal vi svare, så godt vi kan.

Program for informationsmødet 

  1. Velkomst v. Helle Munk Ravnborg, forperson for Natur-, Miljø- og Planudvalget

  2. Rundtur og besigtigelse af Tejn mole – tag fornuftigt fodtøj på

  3. Historien bag Tejn mole - og hvorfor er vi her i dag?
    v/Kim Eilif Pedersen, Bornholms Regionskommune, Leder af ejendomsservice

  4. Hvordan skal molen renoveres?
    v/Signe Schløer, Niras, Team Manager, Coastal department

  5. Hvilken sikring af området vil der være i forbindelse med renovering af molen?
    v/Signe Schløer, Niras, Team Manager, Coastal department

  6. Hvordan vil beredskabet og vejmyndighed understøtte arbejdet med renoveringen?
    v/Klaus Rønne Jensen, Bornholms Regionskommune, leder af Beredskab og Veje

  7. Afrunding og tak for i dag ved – Helle Munk Ravnborg og Kim Eilif Pedersen

Imens projektet står på, vil du kunne finde information på kommunens underside Projekter Tejn mole - sikring

Venlig hilsen, Bornholms Regionskommune

Hvis du har spørgsmål vedr. mødet kontakt: Rikke Holm Rikke.Holm@brk.dk

Download invitation


Tejn mole - A4 plakat1.png