Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Invitation: Kom til infoaften på 10. klasseskolen

Invitation: Kom til infoaften på 10. klasseskolen

30-01-2025

Tirsdag den 11. februar kan fremtidige elever og deres forældre komme og høre om alle de spændende muligheder, der er på 10. klasseskolen. Det foregår på 10. klasseskolen, Vibegårdsvej 5, tirsdag den 11. februar kl. 16.00-18.00.

På Bornholm er alle 10. klasser samlet på én skole. Det giver dem, der vælger at gå i 10. klasse, mulighed for et helt særligt skoleår, hvor de kan møde mange nye kammerater og lærere, og de kan udvikle sig personligt og socialt. Samtidig bliver eleverne styrket fagligt og kan få afklaret deres valg vedrørende ungdomsuddannelse.

Når 10. klasseskolen slår dørene op til infoaften, kan fremtidige elever og deres forældre høre meget mere om skolens tre uddannelsesretninger og om de mange kreative tema- og valgfag, skolen tilbyder. Der bliver rig mulighed for at høre om dagligdagen og det sociale liv, samt stille spørgsmål til personalet på 10. klasseskolen.

Programmet indeholder:

• Rundvisning på skolen

• Information og samtale med lærerne

Vi glæder os til at se dig!​

ungdomsskolen.png