Guidet læsning: Nyt læsefællesskab på vej på Rønne Bibliotek
Højtlæsning, samtale, samvær
Guidet læsning er en mulighed for at lytte til historier og få sat ord på lytteoplevelsen. Det kræver ingen forudsætninger eller forberedelse at deltage. Og du behøver ikke deltage hver gang.
Bibliotekets læseværter Lene Søgaard og Michael Lauridsen er uddannede læseguider og står for oplæsningen af dagens tekst. Undervejs i læsningen holder vi pauser og spørger til jeres oplevelse af det læste, og i fællesskab reflekterer vi over læseoplevelsen.
Hvornår: Onsdage: 21. og 28. maj, 4. og 11. juni, kl. 17-18.30. Gratis tilmelding på mail til roennebibliotek@brk.dk
Spørgsmål: Bibliotekar Lene Søgaard eller bibliotekar Michael Lauridsen, tlf. 56 92 68 00