Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Ankestyrelsen giver kommunen medhold i klagesag

Ankestyrelsen giver kommunen medhold i klagesag

04-06-2020
Ankestyrelsen har i et brev i dag givet kommunen medhold i den sag, hvor kommunalbestyrelsesmedlem, René Danielsson sidste år i juni klagede.

René Danielsson klagede over ikke at have fået fuld sagsindsigt i en mailkorrespondance vedrørende den planlagte flytning til det tidligere uddannelsescenter på Snorrebakken, Rønne.
I dag modtog kommunen så Ankestyrelsens afgørelse, som giver medhold til kommunen - og dermed altså ikke imødekommer René Danielssons klage.

Ankestyrelsen skriver i indledningen af afgørelsen følgende:

På baggrund af Bornholms Regionskommunes oplysninger og på baggrund af Ankestyrelsens stikprøvemæssige gennemgang af det indsendte materiale finder vi ikke grundlag for at fastslå, at kommunen har handlet i strid med kommunestyrelseslovens § 9 ved at undlade at meddele René Danielsson sagsindsigt i en række mails.

Herefter følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse.

Læs hele afgørelsen her Brev fra Ankestyrelsen - Udtalelse.PDF