Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Arrangement: Hvordan skal vi egentlig spise, når vi kommer op i alderen?

Arrangement: Hvordan skal vi egentlig spise, når vi kommer op i alderen?

09-05-2022

Invitation: Tirsdag den 24. maj klokken 10.00-14.00 i Østerlars Multihus åbner vi dørene op for en lærerig dag og retter vores fokus mod, hvordan man bedst muligt går alderdommen i møde.

Vi kommer ind på, hvad der egentlig sker med kroppen, når vi bliver ældre samt, hvad man kan gøre, for at kroppen er modstandsdygtig overfor det som livet bringer. Arrangementet er rettet mod +65-årige, og det er gratis at deltage.

Mad er noget vi alle, på den ene eller den anden måde, skal tage stilling til. Alle har en holdning til det vi putter i munden, men hvad er egentlig op og ned i hele den her jungle af informationer. Det er vi klar til at afklare for jer med en oplysende dag omkring,, hvad mad egentlig kan gøre for kroppen, og hvor stor betydning det har, at vi er opmærksomme på det. Især når vi bliver ældre og kroppen har levet et langt liv. Vi byder jer derfor indenfor til en spændende og informativ dag, hvor maden og fællesskabet er i fokus. 

Men hvordan skal vi så gøre når vi kommer hjem?
Vi kommer med et bud på, hvordan I lettest kan overføre det, vi får snakket om, til jeres hverdag. Samtidig vil vi bevæge os ud i at lave nogle retter sammen ud fra den situation, I befinder jer i. Det kan hjælpe med at give et indblik i, at lækker mad godt kan være hurtigt og nemt.

For tilmelding eller mere information til madlavningsarrangement:
Har du lyst til at vide mere, eller er du interesseret i at melde dig til det gratis arrangement i Østerlars Multihus tirsdag den 24. maj kl. 10.00 – 14.00 på Stavsdalsvej 30 i Østerlars, så kontakt Loke Frandsen. Mail Loke.Lynghus.Frandsen@brk.dk eller på telefon 50 54 50 75. 

madpix.png