Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Bornholms første brandkadetter er i gang med deres uddannelse

Bornholms første brandkadetter er i gang med deres uddannelse

23-03-2023

Det viste sig, at der var stor interesse fra øens unge for at blive en del af det allerførste hold brandkadetter. I denne uge startede således 12 piger og drenge deres uddannelse som brandkadetter hos Bornholms Brandvæsen. De unge kadetter vil bl.a. lære førstehjælp, brandslukning og redning.

Bornholms Brandkadetter er et tre-årigt projekt, der går på tværs af kommunens centre og samarbejder med Bornholms Politi, Falck og Hjemmeværnet.

Nyt hold starter i august
Projektet med at uddanne brandkadetterne er blevet taget rigtig godt imod, og interessen har været så stor, at hold 2 (der starter til august), næsten allerede er fyldt op.

Se TV2/Bornholms indslag med beredskabsinspektør Michael Grønbech-Dam.

Under kadetternes uddannelse vil holdet mødes ugentligt til lærerige og udfordrende aktiviteter sammen med Bornholms Brandvæsens 12 brandkadetinstruktører.


Bornholms Brandkadetter2.jpg