Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Få din flexbolig registreret

Få din flexbolig registreret

10-10-2019

I forbindelse med at bopælspligten inden for visse byområder er blevet udvidet, er der opstået et fornyet behov for at få registreret ejendomme, der bliver anvendt som flexboliger.

Ejere af en helårsbolig uden for Bornholms otte byer med bopælspligt (Allinge, Gudhjem/Melsted, Svaneke, Rønne, Aakirkeby, Nexø, Hasle og Klemensker), som er berettiget til at have status som flexbolig, opfordres til at få den tilføjet på ejendommens BBR-meddelelse. Behovet for at få tilføjet status som flexbolig på sin BBR-meddelelse er blevet særligt relevant i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny lokalplan (103). Med planen, er områder, der er omfattet af bopælspligten på Bornholm, blevet udvidet.

Boligejere i disse nye bopælspligtige områder skal derfor være særligt opmærksomme på at få deres boliger registreret som flexbolig. Regionskommunen er bekendt med, at der i visse tilfælde i disse områder er tvivl om, hvorvidt der allerede er blevet givet et mundtligt tilsagn til at anvende konkrete boliger som flexbolig. I sådanne tilfælde vil kommunen lade tvivlen komme ejeren til gode. Det kræver dog, at ejeren inden for tre måneder, gældende fra den 15. oktober 2019, retter henvendelse til BYG Kundecenter, og bede dem om at få ejendommen registreret som flexbolig i BBR-meddelelsen. En anden betingelse for at opnå flexbolig-status er, at ejendommen har været lovligt anvendt som flexbolig, inden lokalplan 103 blev vedtaget.

Hvad er en flexbolig?

At boligen får status som flexbolig betyder, at du som ejer kan anvende boligen som fritidsbolig, og at du på et senere tidspunkt kan vende tilbage til status som helårsbolig uden yderligere ansøgning, hvis du får behov for det. Du kan nemlig frit vælge, hvornår du igen ønsker at bo permanent i boligen, da boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig.

Send os din anmodning om at få din bolig registreret som flexbolig

Her på vores hjemmeside kan boligejere indsende begæring om, at få sin ejendom registreret som flexbolig. Klik her

Betingelserne for at kunne opnå en flexbolig-tilladelse finder du her under flexboliger

Er du i tvivl?

Er du boligejer og i tvivl om flexbolig-reglerne, eller om din ejendom allerede har flexbolig-status, kan du kontakte BYG Kundecenter.
 
BYG Kundecenter
Skovløkken 4, 3770 Allinge
E-mail: BBR@brk.dk
Telefon: 56 92 21 16