Invitation til alle på Bornholm
Hvad bruger vi pengene på?
Hvad bliver kommunens penge brugt til? Hvor kommer de fra? Bliver der nok af dem i fremtiden?
Tirsdag den 17. juni kl. 17.00-18.00 får du chancen for at blive lidt klogere på kommunens økonomi for de kommende år, når borgmester Jacob Trøst inviterer til informationsmøde i salen på Snorrebakken 66.
Borgmesteren holder et oplæg, hvor du får indblik i, hvordan den store kommunekasse fungerer og, hvordan kommunens aktuelle økonomi ser ud. Efter oplægget kan du dykke lidt dybere ned i de områder, der interesserer dig mest. Ved syv stande kan du høre mere og spørge ind til:
- Kommunens overordnede økonomi
- Ældre – sundhed og omsorg
- Skoler og dagtilbud herunder også specialskole
- Det specialiserede børneområde
- Det specialiserede voksenområde
- Beskæftigelse og erhverv
- Miljø, Plan og Byg
Foruden borgmester Jacob Trøst vil du også kunne møde kommunaldirektør Sine Sunesen, og økonomichef Stine Hansen, som alle vil være klar til at forklare og svare på spørgsmål.
Tid og sted:
Tirsdag den 17. juni
Kl. 17.00-18.00
Salen på Snorrebakken 66, Rønne
Vi glæder os til at se dig – alle er velkomne
