Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Invitation til borgermøde om ny sommerhusbebyggelse ved Langebjerg

Invitation til borgermøde om ny sommerhusbebyggelse ved Langebjerg

05-04-2024

​​Bornholms Regionskommune inviterer alle interesserede til et digitalt borgermøde i forbindelse med planlægningen for ny sommerhusbebyggelse ved Langebjerg syd for Sandvig. Der planlægges for 11 nye sommerhusgrunde på et område, som i dag er ubebygget og beliggende i tilknytning til eksisterende sommerhusbebyggelse. 

På nedenstående udstykningsplan kan du se det projekt, der danner grundlag for den videre lokalplanplanlægning.


udstykningsplan.jpg  

​Mødet bliver afholdt digitalt torsdag den 18. april kl. 18.00


Det vil der ske på mødet
Bygherres rådgiver vil redegøre for bebyggelsesplanerne og den forventede arkitektoniske udformning, hvorefter medarbejdere fra Bornholms Regionskommune vil redegøre for den kommende planlægningsproces. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål online til bygherrens rådgiver og Bornholms Regionskommune.

Sådan deltager du
Hvis du ønsker at deltage, skal du blot sende en mail og tilmelde dig til rådgiver Bente Lindstrøm på bl@LE34.dk. Du vil herefter få tilsendt en mail med link til mødet samt en vejledning.