Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kommunen bakker op om March mod Ensomhed

Kommunen bakker op om March mod Ensomhed

30-06-2022

For at sætte fokus på følelsen og bryde tabu inviterer Patrick Cakirli nu på femte år danskerne med på sin March mod Ensomhed, hvor han over 10 uger skal vandre 2.000 kilometer gennem Danmark i kampen mod ensomhed. Turen går fra Nexø mod Rønne den 8. august.

Sundhedschef i Bornholms Regionskommune, Iben Kyhn Riis siger:

"På Bornholm er vi glade for at kunne bakke op om det vigtige initiativ, der sætter ensomhed på dagsordenen. De seneste tal i den Nationale Sundhedsprofil viser desværre, at flere bornholmere oplever ensomhed. Alvorlig ensomhed og mistrivsel går hånd i hånd, og det ligger os meget på sinde. Det er helt i tråd med Bornholms Sundhedspolitik og strategi, at sætte ind med konkrete indsatser og handlinger på tværs i kommunen og i samarbejde med civilsamfundsaktører. I den sammenhæng er March mod Ensomhed også vigtig, da Patricks besøg giver os en anledning til at sætte fokus på ensomhed og til at tale om den tabubelagte følelse, som ensomhed kan være".

Fra Nexø til Rønne den 8. august
Marchen starter på Bornholm mandag den 8. august kl. 8.00 fra Nexø Torv og slutter på havnen i Rønne ved 16-tiden. Ideen er, at Patrick ikke må gå uden følgeskab. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed. 

Kom og støt op og bryd ensomhedens tabu
Du kan støtte op om marchen ved at deltage på hele ruten fra Nexø til Rønne eller, du kan hoppe af og på undervejs. Følg Patrick og hans støtter på March mod Ensomheds Facebookside her – hvor Patrick sender live og du kan se, hvor langt marchen er kommet, hvis du vil stå på undervejs. Tempoet og pauser bliver sat så alle kan deltage – det er jo det, det handler om 😊😊 Se ruteplanen her. 

Program for March mod Ensomhed på Bornholm hvor Nexø by er vært

Mandag den 8.august

Kl. 07.30 – Morgenkaffe på torvet i Nexø – åbent for alle der følger Patrick på vej.

Kl. 08.00 - Etapestart – Nexø Torv mod Rønne havn. Etapen er på i alt 32 km. Alle er velkomne til at gå med Patrick – fra start eller hoppe af og på undervejs.

Tak til de der er lokale sponsorer på dagen: Bornholms Mosteri, Svaneke Bryghus, Møbelfabrikken Nexø, Bager Mortensen, Maries Foodtruck, Øens Venner.

Kontakt
Har du spørgsmål eller andet til marchen, er du velkommen til at kontakte kommunens konsulent: Jacob.Vestergaard.Hansen@brk.dk

Det er muligt at støtte March mod Ensomheds Landsindsamling
Bankoverførsel 1686 3232619987 eller på MobilePay 425 000.

I år går støtten til RECOVERY BULLS - en idræts- og aktivitetsbaseret nonprofitorganisation, som blandt andet forebygger og afhjælper ensomhed blandt mennesker i udsatte livspositioner.

BRK logo.gifdet vilde østbornholm.jpg