Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Rejs med ud i Europa hjemmefra din stue

Rejs med ud i Europa hjemmefra din stue

07-02-2023

Bornholms Regionskommune er gået sammen med oplysningsforbundet DEO, Demokrati i Europa og kan derfor gratis tilbyde kommunens borgere at deltage i fire online-rejser i foråret 2023. Projektet skal bidrage til at bekæmpe ensomhed og samtidig give mulighed for at skabe et netværk med samfundsdebat. 

Det foregår sådan, at borgerne inviteres med på online-rejse hver onsdag eftermiddag i tre uger og til tre lande i Europa. DEO har udviklet et rejseformat, så det både er hyggeligt og meget informativt at være med, og det foregår i en afslappet stemning.

Man tilmelder sig via DEOs hjemmeside, på mail eller telefon
Rejs med fra din stue – sammen med andre | DEO.
Inden rejsen får deltagerne en folder om landet, med tidsprogram, navne på de lokale vi møder, kort over landet, relevante data og opskrifter på lokale madretter. Rejsen benytter en lettilgængelig browserversion af Zoom. Inden rejsen modtager de tilmeldte en mail med link til rejsen og guide til at logge på Zoom. Derudover får de en time før afgang en påmindelse på sms.

BEMÆRK! Den første rejse er allerede i morgen onsdag 8. februar kl. 14-17 og går til Litauen. Dernæst besøges det tidligere Jugoslavien d. 15/2, Island d. 22/2 og Norge d. 1/3

 

Yderligere information:
Betina Juhl Tychsen, Frivillighedskonsulent Mobil 52 76 50 82.