Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Så er det på torsdag at Årets Virksomhed kåres

Så er det på torsdag at Årets Virksomhed kåres

23-08-2022

Tre af øens mange stærke virksomheder er med i finalefeltet til Årets Virksomhed 2022. Pernille Bülow, Bornholms Mosteri og Ocean Prawns er alle virksomheder, der har gjort noget ud over det sædvanlige for andre og Bornholm. På torsdag 25. august afgøres det, hvem der løber med titlen, og kåringen finder sted ved et arrangement på Møbelfabrikken i Nexø. Hvem der vinder afgøres af en nedsat jury, som blandt andet har vores borgmester, Jacob Trøst som medlem.

Årets virksomhed - en årligt tilbagevendende begivenhed
Årets Virksomhed en årlig begivenhed, der giver lejlighed til at hylde øens erhvervsliv, som i høj grad er med til at holde hjulene i gang på øen, og bidrage med attraktive arbejdspladser, indtjening og ikke mindst til øens positive omdømme.

20 virksomheder kæmpede om prisen som Årets Virksomhed 2022
• SK-Stillads og Murer
• Pure Rainforest Chocolate
• Rønne Havn
• BHS Logistics
• Hotel Skovly
• Tejn Smedeforretning
• Bornholms Mosteri
• Holmer
• Møbelfabrikken
• Ocean Prawns
• Pyttegården
• Østbornholms Kutterservice
• Gudhjem Bus
• Matter – House of Craft
• Pernille Bülow
• KH Maskinfabrik
• Nexø Vodbinderi
• Sydhavnens Motorværksted
• SP Agro
• Bornholmermarked

Om Bornholms Erhvervsservice
Bag prisen står Bornholms Erhvervsservice, der samler Regionskommunen og erhvervsfremme-organisationerne Business Center Bornholm og Erhvervshus Hovedstaden.