Del på facebook

Børnehuset Vildanden

​​​​​Hvad kendetegner os?

Børnehuset Vildanden er en ny institution centralt placeret i Rønne. Du og din familie bliver inviteret ind i et fællesskab, hvor den daglige positive kommunikation er vigtig for udviklingen i Vildanden. Nye børn i Vildanden får altid en opstart, der er tilpasset det enkelte barns behov og udvikling. Har I lyst til at komme og besøge os, er I altid velkommen til at ringe til os og lave en aftale.

Vi har ingen madordning, men vi har morgenmad til de børn, som møder tidligt. Dette betyder, at børnene skal have madpakke med, og i Vildanden anbefaler vi en sund og varieret madpakke, der tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens kostråd.

Du kan læse mere om sund kost på Kost- og Ernæringsforbundets hjemmeside.

Hvad vil dit barn opleve?

Vi har nærværende læringsmiljø med et anerkendende børnesyn, der tager udgangspunkt i legen for det enkelte barns udvikling. Dit barn vil i Vildanden opleve, at børneperspektivet er vigtigt for udviklingen af læringsmiljøet. Du bliver i den nye institution inviteret ind i et samarbejde om dit barns udvikling, og vi er altid klar til at hjælpe og snakke om dit barns hverdag i hjemmet og i Børnehuset Vildanden. 

Udviklingen af læringsmiljøer har fokus på aktiv deltagelse af både børn og voksne, for derved at sikre, at alle børn føler sig som ligeværdige deltagere i forskellige børnefællesskaber. I implementeringen af Den Styrkede Læreplan, har vi fokus på planlægning, organisering og struktur i hverdagen.

Seneste tilsynsrapport.

Vil du vide mere, så besøg vores hjemmeside



Fakta

Andr Riis Vej 2,
3700 Rønne

56 92 45 30

Vildanden@brk.dk

Integreret institution med børnehave og vuggestue

Åbningstid
Mandag til torsdag 
6.30 - 16.45

Fredag
6.30-16.15

Pædagogisk faglig koordinator
Helle E. Philipsen