elbus
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Erhverv Udbud Udbud vedr. levering, installation og drift af ladepunkter til elbusser

Udbud vedr. levering, installation og drift af ladepunkter til elbusser

​​​​Bornholms Trafikselskab BAT er i gang med at skifte de nuværende fo​ssildrevne busser ud til elbusser, hvoraf en del allerede er indkøbt. Det forventes, at BAT vil have op til​ 20 elbusser i drift i marts 2026. BAT og Bornholms Regionskommune (herefter "BRK") ønsker derfor at etablere et ladeanlæg med 20 ladepunkter til elbusserne. Selve indkøbet af elbusserne er ikke en del af nærværende udbud.

Nærværende udbud vedrører levering, installation og idriftsættelse af ladepunkter til opladning af elbusserne, samt levering og installation af belysning samt opsætning og installation af kameraovervågning. Derudover vedrører udbuddet alle nødvendige elarbejder mellem transformerstationer og Ladepunkterne, samt planlægning og udførelse af alle gravearbejder, som er nødvendige for Ladeanlægget, herunder etablering af heller mellem busladepladserne samt fortov ved Ladeanlægget. Slutteligt vedrører udbuddet også drift og vedligehold af Ladepunkterne samt softwareløsning i en 4-årig periode efter aflevering af anlægget, med mulighed for forlængelse af to (2) gange ét (1) år.

Ladeanlægget placeres på en grund på Industrivej 10, 3700 Rønne. Arealet er blevet forberedt til ladeanlægget kort tid før udbuddet, hvorfor eksisterende ortofotos ikke vil være retvisende i forhold til de forhold, som Leverandøren vil møde ved projektets opstart. Grunden, der i dag bruges af BAT som busterminal, vil under anlægsperioden fortsat fungere som busterminal, og den centrale busholdeplads, som kan ses på ortofotos, fjernes først, når Ladeanlægget står færdigt. Kørearealet er grusbelagt, og dette skal fortsat være tilfældet i det færdige Ladeanlæg.

I udbudsmaterialet anvendes både betegnelserne "Leverandør" og "Entreprenør". Disse betegnelser er synonymer i nærværende materiale, og betegner den vindende tilbudsgiver, samt dennes underentreprenører, der indgås kontrakt med. Der henvises i øvrigt til definitionsliste i Kravspecifikationen.

Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet.

Aftalestart: 29. december 2025 – 28. december 2029, med en option på at kunne forlænge kontrakten i op til 2 x 12 måneder.

Udbuddet gennemføres i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 45.

Tildeling af kontrakterne til "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" vil ske på baggrund af tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet".

Tilbudsfrist: 07. november 2025 kl. 12:00

Ordregiver gennemfører denne opgave digitalt igennem Comdia ApS. Udbudsmaterialet kan rekvireres digitalt gennem Comdia ApS dette link: 
https://www.comdia.com/bornholms-regionskommune/tenderinformationshow.aspx?Id=565584

Adgang til udbudsmaterialet kræver online-registrering. Det er gratis at oprette sig som bruger.

Ved tekniske spørgsmål til brugen af systemet, kontakt venligst Comdia Support, der er åben mandag til fredag kl. 08.00-15.30 på telefon 7199 3672 eller mail support@comdia.com