Efter godkendelse i Natur-, Miljø- og Planudvalget sendes det regulerede regulativ for husholdningsaffald hermed i høring i en periode på minimum fire uger, jf. Affaldsaktørbekendtgørelsens §7.
Høringsperioden er mandag den 15. september 2025 til og med søndag den 19. oktober 2025.
Efter den nye affaldsordning trådte i kraft i oktober 2024, er det blevet besluttet at revidere udvalgte dele af regulativet for at forebygge eventuelle misforståelser i tolkning af reglerne.
De foreslåede ændringer vedrører følgende emner:
1. Fritagelser
2. Kommunikation til borgere
3. Brug og håndtering af miljøkasser til farligt affald
4. Definitionen af en husholdning
5. Storskrald
6. Genbrugspladser
Emnerne uddybes herunder.
- Fritagelser
I den reviderede udgave af regulativet specificeres følgende:
- Præcisering: Sommerhuse kan ikke blive fritaget affaldsordningen.
- Præcisering: Borgere der har fået fritagelse pga. renovering/ombygning, skal kontakte BOFA, hvis der stadig er grundlag for en fritagelse efter et år. Ellers ophører fritagelsen automatisk.
- Ændring: Fritagelsen for borgere, som opholder sig uden for hjemmet i mere end 3 måneder pga. helbredsrelaterede årsager, kan kun blive fritaget renovationsgebyret.
- Præcisering: Fritagelse for ubebyggede og ubenyttede grunde gælder for begge gebyrer.
- Præcisering: Fritagelsen for ubeboelige ejendomme gælder indsamlingsgebyret. Fritagelsen ophører hvis status i BBR ændres, eller hvis der registreres beboere på adressen.
- Kommunikation til borgere
Det præciseres at BOFA kun kommunikerer til og via grundejere.
- Brug og håndtering af miljøkasser til farligt affald
Der har været behov for at præcisere, at afhentning af en miljøkasse på en genbrugsplads kræver fremvisning af en kvittering, hvori der står, at borgerens bestilling af miljøkassen er godkendt.
- Definitionen af en husholdning
Det præciseres, at adresser som er registreret med "eget køkken med afløb" i Bygnings- og Boligregistret betegnes som en husholdning (som opkræves fuld takst). Dvs. hvis der på samme adresse er registreret flere boligenheder med eget køkken med afløb, opkræves hver boligenhed et særskilt takstsæt.
- Storskrald
Den 1. januar 2025 fik Bornholm en ny storskraldordning. Regulativet opdateres med den nye ordnings regler, herunder at tilmelding altid skal ske på adresseniveau.
7. Genbrugspladser
Det tilføjes at ordensreglementet for genbrugspladserne fremgår af bofa.dk.
Alle ændringer er markeret med gule overstregninger i denne udgave af regulativet, og findes på hhv. side 3-7, 21, 28 og 33-36.
Eventuelle høringssvar til det reviderede regulativ skal sendes til BOFA på mail@bofa.dk senest søndag den 19. oktober.