illustration
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer Nye og ændrede forslag til budget 2023

Nye og ændrede forslag til budget 2023

Hørings- og kommenteringsperiode starter i dag og løber frem til den 28. september kl. 12.

Økonomi- og Klimaudvalget besluttede den 14. september 2022 at fremsende budget-forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten (AVØ-forliget) til kommunal-bestyrelsens 1. behandling.
Se sagen her.

I forlængelse heraf sendes nye og ændrede forslag fra ovenstående forlig i høring og til kommentering.

Høringsperiode for nye og ændrede forslag
Fra den 16. september og frem til den 28. september kl. 12 er der hørings/udtalelsesperiode, hvor interesseorganisationer, foreninger, medarbejder-organisation (HMU/CenterMED) med flere kan komme med indsigelser ift. nye og ændrede budgetforslag.

Ved nye og ændrede forslag forstås forslag, der ikke tidligere har været i høring, eller hvor der er foretaget ændring i beløb eller (dele af) indholdet.

Materialet kan findes på kommunens hjemmeside.

Høringssvar og bemærkninger vil indgå i materialet til kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet.