Vedtaget budget
Budgetresultatet er i hovedtræk:
o Skatten fastholdes uændret på 26,2 pct. i 2023.
o Grundskylden fastholdes uændret på 34,00 promille.
o Kirkeskatten fastholdes uændret på 0,93 pct.
o Den langfristede gæld nedbringes med 12,7 mio. kr. Det dækker over afdrag på lån på 44,7 mio. kr. og optagelse af nye lån på 32,0 mio. kr.
o Kommunens kassebeholdning nedbringes med 40,0 mio. kr.
Der er budgetteret med samlede drifts- og anlægsudgifter for i alt 3,2 mia. kr. Driftsudgifterne er næsten uændrede i forhold til budget 2022. Anlægsudgifterne er sænket med 8 mio. kr.
Bloktilskuddet er faldet med 67 mio. kr., mens skatteindtægterne er steget med 29 mio. kr. Personskatterne er kommunens vigtigste indtægtskilde og udgør 56,7 % af budgettet ( i 2022 var det 55,2 % af budgettet, i 2021 var det 53,3 % af budgettet).
I bind 1 af budgettet kan du læse mere om fordelingen af budgettet til de enkelte områder samt de forudsætninger mv. der ligger til grund for budgettet. I bind 2 finder du budgetbemærkningerne, der beskriver anvendelsen inden for det enkelte område.
Budget 2023 i tal.pdf
Budget 2023 - bind 1.pdf
Budget 2023 - bind 2.pdf
Budget 2023 - forslag i skemaer.pdf
Budget 2023 takster.pdf
Budgetprocessen fra budgetoverslagsår til budgetforslag
Hvordan lægges budgettet?
Sammen med vedtagelsen af budget 2022 blev der også lagt budget for de efterfølgende tre år, kaldet budgetoverslagsårene (BO2023-25).
Dermed føres konsekvenserne af tidligere befolkningsprognose, vedtagne flerårige besparelser, opprioriteringer og anlægsforslag fra budget 2022 videre i overslagsårene.
Det samme gøres med optagne lån, afdrag på lån, renter mv. samt evt. kassefinansiering af anlæg.
Dermed danner BO2023 basisbudgettet for 2023. BO2023 viste ved vedtagelsen af budget 2022 et underskud på 43,3 mio. kr. - 
Se mere i bind 1 for budget 2022.
I løbet af foråret tilpasses basisbudgettet for det kommende år. Det sker blandt andet som følge af forventet befolkningsudvikling. Andre tekniske korrektioner og ændrede forventninger til tilskud og udligning lægges til basisbudgettet.
Med udgangspunkt i (det tilrettede) basisbudget for 2023 og ubalancen heri samt øvrige ønsker for råderum til nye tiltag besluttes sparerammer til det kommende års budget.
Senere tilrettes basisbudgettet igen som følge af blandt andet økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, der kan påvirke indtægtssiden og dermed balancen både den ene og den anden vej samt eventuelle tilskud som følge af andre aftaler.
Det senest tilrettede budget for 2023 danner nyt udgangspunkt for den videre budgetproces og forhandlinger om det kommende års budget.
Balancen/ubalancen, der tages udgangspunkt i til forhandlingerne, er forholdet mellem forventede udgifter og indtægter før de politisk besluttede besparelser og opprioriteringer for det/de kommende år.
Det tilrettede basisbudget sammenlagt med politiske forslag til besparelser, opprioriteringer og anlægsforslag, herunder også hvor meget, der skal finansieres af kassen, udgør budgetforslaget til budget 2023 (BF2023).
Budgetforslaget vedtages efter 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen i oktober måned.
Sparekrav og spareforslag
Skønnet over behovet for besparelser til de kommende to års budgetter ud fra de oplysninger, der var kendt på daværende tidspunktblev i marts fremlagt for Økonomi- og Klimaudvalget. Økonomi- og Klimaudvalget besluttede herefter igangsættelsen af udarbejdelsen af spareforslag til budget 2023 for i alt 47 mio. kr. stigende til 67 mio. kr. i 2024.
Baggrunden for en beslutning om 47 mio. kr. er baseret på en forudsætning om, at tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner forventes at blive på 35 mio. kr., der indlægges et råderum på 10 mio. kr. og endeligt fastsættes et kassetræk på 40 mio. kr.
Se hele sagen om sparerammer til budgetlægningen for 2023-2026
Økonomi- og Klimaudvalget besluttede 11. august at få udarbejdet yderligere spareforslag til budget 2023 for 60 mio. kr., da kommunens tilskud og udligning blev 100 mio. kr. mindre.
Se sagen her
Befolkningsudviklingen og betydning for budgettet
Befolkningsprognosen - hvor mange bliver vi?
Befolkningsprognosen er et centralt værktøj til at forudsige befolkningsudviklingen i kommunerne. Forudsigelserne i prognoser har det primære formål, at budgetlægningen kan tage højde for, hvor mange ældre, børn og unge, man kan forvente, og dermed hvor mange ressourcer, der skal afsættes til at løse de velfærdsopgaver, der følger med.
Uddrag af befolkningsprognosen:
Der forventes et stigende befolkningstal i de kommende år, med en afmatning sidst i perioden. Stigningen skal ses i lyset af den øgede byggeaktivitet på boligmarkedet som i prognosen skaber rum for flere tilflyttere. Det forventes at befolkningstallet i 2033 lander på 40.470, eller 900 flere end ved årsskiftet 2022.
Samlet set forventes udviklingen i til- og fraflytning at fortsætte, således at den positive flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere), der har været siden 2014, fortsættes over de kommende år, og på et tidspunkt overstiger fødselsbalancens nuværende underskud (hvor der er flere døde end fødte).
På velfærdsområderne forventes der en stigning i antallet af småbørn, og på sigt også skolebørn, mens antallet af unge fortsat falder.
Der forventes ligeledes en stigning i antallet af ældre, hvor især en stigning på over 60 % blandt de ældre over 85 år, anses som markant.
Ovenstående forventes umiddelbart at påvirke regionskommunens økonomiske situation, da netop disse befolkningsgrupper, er nogle af dem, der har stor indflydelse på det kommunale budget.
Se hele dagsordenspunktet om befolkningsprognosen