Havn Pier
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Havne, veje Havne Sejlerguide

Velkommen

Bornholm - Øen i centrum

Velkommen til Bornholm – et paradis for lystsejlere.

Hvert år tiltrækker Nordbornholms maleriske klippekyster og Sydbornholms kilometerlange sandstrande gæstesejlere fra hele Nordeuropa. Bornholm byder på en skøn cocktail af hyggelige byer, idylliske fiskelejer, betagende naturoplevelser, kunsthåndværk og gourmetmad. 

Den typiske bornholmske havn er sprængt ud i klippen, midt i en hyggelig by, der ofte er karakteriseret ved de hvide røgeriskorstene, hvor man røger »havets sølv« til de kendte »gyldne bornholmere«. Men her er også moderne lystbådehavne med alle faciliteter, erhvervshavne og de helt specielle ø-havne.

Bornholm med sin godt 140 km lange kyststrækning ligger aldrig mere end en dagssejlads væk, uanset om man kommer fra det øvrige Danmark, Sverige, Tyskland, eller Polen. Bornholms placering midt i Østersøen betyder endvidere ekstra mange solskinstimer.

Inde på øen er der garanti for gode oplevelser. Her finder man Danmarks femtestørste skov, Almindingen, de kendte rokkestene, de spændende sprækkedale, smukke borgruiner og øens travbane. Øen kan også bryste sig af oplevelsescenteret NaturBornholm, Bornholms Kunstmuseum, Brændesgårdshaven, Middelaldercentret og fire rundkirker samt en lang række kunsthåndværkere. Bornholm byder herudover på stille bugter med sandstrande, hvor det er smukt at ligge for anker. Og lodrette klipper i naturhavne og bugter, hvor man føler sig som langt mod nord i en skærgård, når man ligger fortøjet til klippen.
 
Ingen tur til Bornholm uden en afstikker til øgruppen Ertholmene, der ligger ca. 10 sømil nord for Bornholm. Læg til i naturhavnen mellem Christiansø og Frederiksø og oplev det lille levende samfund med ca. 100 fastboende, der alle bor i de fredede bygninger, som er en del af det store gamle fæstningsværk.

Fra klipperne i nord til strandene i syd er der altid mulighed for store oplevelser for både børn og voksne og i al slags vejr, men de mange solskinstimer er naturligvis en ekstra kvalitet.
Hammerhavn

Sejlerguide

Læs meget mere om de bornholmske havne i sejlerguiden her:

Sejlerguide Bornholm (DK)

Sejlarguide Bornholm (SE)

Bornholm Hafenführer (DE)

Przewodnik Zeglarski Bornholm (PL)

Yachting Guide Bornholm (EN)