Folketinget har besluttet, at alle offentlige myndigheder og institutioner i stat og kommune skal modtage fakturaer i elektronisk form fra den 1. februar 2005.
Regionskommunen kan udskyde betalingen af en regning, der ikke er elektronisk og i OIOUBL format. Se krav til regningen nedenfor.
1. Regningen skal være elektronisk i OIOUBL format
Der er følgende muligheder:
På
www.virk.dk kan virksomheden gratis indberette fakturaer til det offentlige.
Hvis du i din virksomhed har et økonomisystem, så kan det være at dette system kan sættes op til at sende E-fakturaer direkte til det offentlige, kontakt evt. din it-leverandør.
Min virksomhed kan ikke sende
OIOUBL-formater:
Virksomheden kan købe et program, der kan generere regninger i OIOUBL eller virksomheden kan sende sin papirregning til et Læs-ind bureau, som omdanner den til en elektronisk regning i OIOUBL-format. Det koster et opstartsgebyr og et beløb pr. faktura..
Eksempler på Læs-Ind bureauerne:
DATA SCANNING A/S, "Læs Ind"-service, 0555 Scanning
Fakturaservice.dk, Nupark 51, 7500 Holstebro
2. Regningen skal altid være påført det EAN-nummer, som enten er opgivet ved bestillingen eller på anden måde.
Alle Regionskommunens virksomheder er tildelt sit eget EAN-lokationsnummer. For at være sikker på, at regningen kommer det rigtige sted hen på den hurtigst mulige måde, skal leverandøren sikre sig, at EAN-nummeret bliver oplyst i forbindelse med ordrebestillingen.
Se oversigt over EAN-numre til kommunen i boksen her på siden.
3. Regningen skal være påført eventuel personreference.
Virksomheden meddeler i forbindelse med ordrens afgivelse, hvis de ønsker en særlig personreference føjet på fakturaen.
4. Regningen skal være påført eventuelt rekvisitions- eller ordrenummer.
Virksomheden meddeler i forbindelse med ordrens afgivelse, hvis de ønsker anført disse oplysninger.
5. Hvis kommunens kontostreng er opgivet ved bestillingen, skal det fremgå af regningen.
Aftales med virksomheden i forbindelse med ordrens afgivelse.