Del på facebook

Solo- og holdundervisning

​​​På musikskolen har du en række spændende muligheder for at lære at spille på et instrument. 

Hvis du er nybegynder, anbefaler vi, at du starter til musik på et af vores begynderhold. Vi har både Musikstarter (0.-1. klasse) og MiniBand (2.-3. klasse), hvor man bliver introduceret til musikalsk udfoldelse gennem sjove øvelser og sammenspil på forskellige instrumenter. 

Du kan også vælge at starte direkte på et instrument. Her kan du enten melde dig til soloundervisning med en af vores dygtige lærere, eller du kan starte på et af vores instrument-begynderhold De Små Strygere (violin), De Små Fløjter (blokfløjte), Strengeleg (guitar) eller De Små Tangenter (keyboard).

Holdundervisning er et godt alternativ til soloundervisning, særligt som begynder. Her kan du fx starte sammen med en ven, du indgår i et lille fællesskab, og du lærer glæden ved at spille musik sammen med andre på samme alder og niveau som dig.

Klik på instrumentet eller holdet herunder og læs mere.​


Musikstarter (0.-1. klasse)

Musikstarter er et begynderhold for dig, der skal i 0. eller 1. klasse. Her lærer vi mange af musikkens grundelementer, så du er godt klædt på til at fortsætte på et instrument bagefter.

Rønne: Mandag og tirsdag

Underviser:Trine Dahl​
Allinge:​ Tirsdag
​Underviser: Sabine Mogensen
​​Svaneke: Onsdag
Underviser: Trine Dahl

 

På Musikstarter er der ikke fokus på et enkelt instrument. Det vigtigste ved holdet, er at opleve glæden ved musikken

...Vi spiller trommer, hvor vi lærer at spille efter noder
...Vi spiller blokfløjte
...Sammenspil, hvor vi spiller på forskellige instrumenter
...Synger i mikrofon
...Laver musiklege
...Holder koncert for forældre to gange om året
... og meget mere

Sidst på sæsonen prøver vi og ser på mange forskellige instrumenter, så børnene er godt rustet til at vælge det instrument, de evt. vil fortsætte med på Musikskolen.

Holdene bliver først oprettet ved tilstrækkelig mange tilmeldinger.


Undervisningen er uden forældre.

MiniBand (2.-3. klasse)

​MiniBand er et begynderhold for børn i 2.-3. klasse. Her spiller du sammen med andre nybegyndere p​å et lille hold med 4-5 elever. Fokus er på rytmisk musik og et godt fællesskab. Undervejs får du mulighed for at prøve forskellige instrumenter af – bl.a. ukulele, bas, klaver og tromm​er. På den måde finder du ud af hvilket instrument, du har lyst til at fortsætte med.

Rønne: Tirsdag

​Underviser: Allan Werenberg



Blokfløjte

Der undervises i sopran- og altfløjte, og du kan både gå til soloundervisning eller på begynderholdet De Små Fløjter, hvor du undervises sammen med 3-4 andre elever. 
 
Rønne: Mandag - Tirsdag - Torsdag

Underviser: Trine Dahl​ ​

Svaneke: Onsdag

 
Blokfløjten er billig - og det er et godt instrument at begynde på. Når du kan spille blokfløjte, kan du forholdsvis let skifte til tværfløjte, obo, klarinet og saxofon.
Men blokfløjten er bestemt også et "rigtigt" instrument - tænk bare på Michala Petri.

Instrument:
Når du skal starte på blokfløjte, begynder du med en sopranblokfløjte. En god begynderblokfløjte er i plastik og koster 150-200 kr. Den skal være med "barokgreb". Når du har spillet et par år, kan du købe en blokfløjte i træ.
Tal med din lærer, før du køber fløjten - både begynderfløjten i plastik og træfløjten.

Anbefalet alder: Fra 0. klasse​

Undervisningen - noder - materialer m.m.:

Man lærer at læse noder samtidig med, at man lærer at spille blokfløjte. I løbet af sæsonen spiller vi en masse gode, sjove, populære, smukke og udfordrende melodier.
Du skal desuden regne med at deltage i små “koncerter”.  

Tværfløjte

Tværfløjten er et af de instrumenter, som kan bruges i de fleste slags musik: Klassisk, gardermusik, jazz, big band, til sange o.s.v. Der er altså gode muligheder for at spille sammen med andre, når man spiller fløjte.

​Rønne: Mandag - Tirsdag - Torsdag - Fredag
​ ​Underviser: Trine Dahl
Svaneke: Onsdag


Man lærer hurtigt at spille små melodier på tværfløjten, samtidig med at fløjten også er et instrument, hvor man kan blive ved med at udvikle klang og teknik.
Der undervises på almindelige tværfløjter, samt børnetværfløjter, som kan bruges allerede fra 7-8 års-alderen.

Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Musikskolen har en række tværfløjter, som du kan leje til at begynde med. Vælger du at fortsætte, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 
 
Krav:
For at spille almindelig tværfløjte skal du mindst gå i 3.-4. klasse. Du kan også spille på børnetværfløjte, men så skal du være 7-8 år og have fået blivende fortænder. Du skal have tid til at øve dig næsten hver dag.
 
Noder og materialer:
De første år skal du købe en spillebog til ca. 200 kr.

Klarinet

Klarinetten er et dejligt blødt klingende instrument, som hører til træblæsergruppen sammen med fløjter, obo og fagot.
 
​Rønne: Mandag og onsdag
​ ​ ​

Underviser: Sabine Mogensen
​Allinge: Tirsdag
Østerlars: Torsdag
Nexø: Torsdag
 
Klarinetten høres stort set i alle stilarter. Det er et ret alsidigt instrument, bl.a. på grund af sine store dynamiske forskelle og klange, så der er mange sammenspilsmuligheder. Den kan spille melodi, spille bas-agtigt, og sågar lægge et levende akkompagnement. 
Der undervises på almindelige klarinetter og børneklarinetter, som kan bruges allerede fra 7-8 års-alderen. 
 
Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Musikskolen har en række klarinetter, som du kan leje til at begynde med. Hvis du fortsætter på dit instrument, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 
 
Anbefalet alder: 
Fra 1. klasse.
 
Undervisning – aktiviteter – noder mv.:
Undervisningen består af blæseteknik, node- og grebslære, teori, efter-spil /ekko nodebogspil samt sammenspil. Du spiller tostemmigt med læreren. Spillebogen koster ca. 150 kr. Det vil være udgifter til anskaffelse af træblade til mundstykket.

Saxofon

Saxofonens fyldige og udtryksfulde klang er måske særligt kendt fra jazz-verdenen, men den bliver i lige så høj grad brugt inden for klassisk, pop, funk, soul og rock. Der undervises på altsaxofon og tenorsaxofon.

​Rønne: Mandag og onsdag
​ ​ ​

Underviser: Sabine Mogensen
​Allinge: Tirsdag
Østerlars: Torsdag
Nexø: Torsdag


Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Musikskolen har en række saxofoner, som du kan leje til at begynde med. Hvis du fortsætter på dit instrument, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 
 
Anbefalet alder:
Fra 1. klasse.
 
Undervisningen - noder - materialer m.m.:
Vi arbejder med blæseøvelser (krop og teknik), klang, enkle melodier, delvist efter gehør i alsidigt repertoire. Sammenspil med læreren - instrumentvedligeholdelse - teori og nodelære. Du skal regne med at deltage i små “koncerter”. I løbet af en sæson skal man købe noder m.v. for ca. 200 kr. Oftest bruger vi en skole-bog, hvor man lærer de grundlæggende færdigheder.

Violin

På musikskolen kan du både gå til violin og bratsch, og du kan både gå til soloundervisning eller på begynderholdet De Små Strygere, hvor du undervises sammen med 3-4 andre elever. 
 
​Rønne: Tirsdag, onsdag, torsdag

Underviser: ​Signe Scharling
Fredag: Svaneke og Nexø

Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Det er vigtigt, at det passer i størrelsen. Musikskolen har en række violiner i forskellige størrelser, som du kan leje til at begynde med. Hvis du fortsætter på dit instrument, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 
 
Anbefalet alder: 
Fra 0. klasse.

Undervisningen - Noder - Materialer m.m.:
Vi kommer hurtigt i gang med at spille små melodier, spille sammen med andre
og deltage i små “koncerter”. I løbet af en sæson skal man købe en nodebog.

Cello

En cello er et strygeinstrument i familie med violin, bratsch og kontrabas. Instrumentet er væsentlig større end både en violin og bratsch, men mindre end kontrabassen. Instrumentets toneleje ligger i det smukke mellemområde mellem den høje violin og den dybe kontrabas.

Rønne: Tirsdag og onsdag​


​​Underviser: Anja Lillemæhlum
​​

Allinge: Torsdag
 
Celloen kan bruges i mange sammenhænge. Det er en fast bestanddel i ethvert klassisk symfoniorkester, det er ofte med, når man spiller kammermusik, og det kan bruges til folkemusik og forskellige former for rytmisk musik. 
 
Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Det er vigtigt, at det passer i størrelsen. Musikskolen har en række celli​ i forskellige størrelser, som du kan leje til at begynde med. Hvis du fortsætter på dit instrument, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 
 
​Anbefalet alder:
Fra 1. klasse

Undervisningen - noder - materialer m.m.:
Vi kommer hurtigt i gang med at spille små melodier, spille sammen med andre og deltage i små koncerter. I løbet af en sæson skal man købe noder og bånd m.v. for ca. 300 kr.
Derudover skal man have et nodestativ og en gulvbeskytter.
 
De yngste elever får brug for en forældre (eller anden) kan følge med og hjælpe lidt til, især med transport, men også med at huske til øvningen derhjemme. Der vil gøres brug af en kombination af ene- og fællestimer.

Trompet

Trompeten er en messingblæser og er kendt fra både klassisk og orkester-musik såvel som jazz, soul, funk og pop. På Musikskolen tilbyder vi undervisning i trompet, men også basun og kornet for de, der skulle ønske det. 

Rønne: Tirsdag
​Underviser: Anders Juhl Nielsen


Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Musikskolen har en række messingblæsere, som du kan leje til at begynde med. Hvis du fortsætter på dit instrument, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 

Anbefalet alder:
Fra 2. klasse.


Bas

Bassen lægger det harmoniske og rytmiske fundament i musikken og er som sådan en afgørende komponent i bands og orkestre, store som små. 

​Rønne: Tirsdag​Underviser: Allan Werenberg

På Musikskolen kan du både gå til el-bas og kontrabas. Vi arbejder med teknik, groove, time og feel. Vi anbefaler, at du supplerer din basundervisning med sammenspil i et af vores bands eller orkestre. Her kommer bassen for alvor til sin ret.   

Anbefalet alder:
El-bas: Fra 2. klasse. 
Kontrabas: Fra 4. klasse (Kontrabassen er STOR. De yngste elever får brug for hjælp til transporten). 

 

Guitar (akustisk)

​Guitaren er et alsidigt strengeinstrument, der blvier brugt vidt og bredt. Du kan vælge at gå til soloundervisning eller starte på vores begynderhold Strengeleg, hvor du undervises sammen med 3-4 andre. 

​Rønne: Onsdag og fredag
​ ​
​Underviser: Rasmus Møller
Aakirkeby: Tirsdag
​Allinge: Torsdag

Østerlars og Nexø: Mandag

 

Underviser: ​Louis Claxton

Rønne: Tirsdag
Svaneke: Onsdag
 
Guitaren klarer både nye hits og musik fra gamle dage. Det er et instrument, der har folkeligheden dybt indlejret i sin sjæl, og guitaren bruges verden over i et væld af genrer og musikalske sammenhænge. Også af store virtuoser.
 
Instrument:
Du skal have et instrument til rådighed, så du kan øve hjemme. Musikskolen har en række akustiske guitarer i forskellige størrelser, som du kan leje til at begynde med. Hvis du fortsætter på dit instrument, bør du efterhånden købe dit eget. Du kan altid spørge din lærer til råds. 
 
Anbefalet alder:
Mindst 1. klasse.

 

Ukulele

Ukulelen er et lille strengeinstrument med fire strenge. Den minder lidt om en guitar. Du kender den måske også som en Hawaii-guitar.

Rønne: Onsdag og fredag
​ ​
​Underviser: Rasmus Møller
Aakirkeby: Tirsdag
​Allinge: Torsdag


Instrument:
Du skal have din egen ukulele. Kontakt evt. din lærer før du køber en. En god ukulele koster ikke mere end 400-500 kr.

Anbefalet alder:
Fra 1. klasse.

Undervisningen - noder - materialer mm.:
Du kommer hurtigt i gang med at spille akkorder til melodier i forskellige genrer.
Der er muligheder for at spille sammen med andre, også med andre instrumenter.

El-guitar

Her sætter vi strøm til guitaren! El-guitarens spilles gennem en forstærker, der åbner op for en hel verden af klanglige muligheder. Du kan spille højere og vildere, men også med større dynamik og sans for de fineste nuancer. Du kan spille solo, fede riffs og forvrænge og manipulere din lyd med effekter som rumklang, ekko, tremolo og modulation.  

​Østerlars og Nexø: Mandag
 

​Underviser: Louis Claxton

Rønne: Tirsdag
​Svaneke: Onsdag

Rønne: Onsdag og fredag
​ ​
​Underviser: Rasmus Møller
Aakirkeby: Tirsdag
​Allinge: Torsdag

Instrument:
Du skal som udgangspunkt have dit eget instrument. Tal evt. med læreren, inden du køber. Det er nogle gange muligt at finde gode brugte instrumenter til en god pris, og ellers er det i dag muligt at få gode begynderguitarer af fornuftig kvalitet til en fornuftig pris. 
 
Anbefalet alder:
Fra 3. klasse (du har typisk spillet akustisk guitar i et par år først) 
 
Undervisningen - Noder - Materialer m.m.
Vi spiller til en masse melodier i forskellige genrer, vi laver måske nogle selv.
Improvisation (at spille solo) spiller en væsentlig rolle i undervisningen.
Vi kommer også til at spille sammen (også med andre instrumenter) og måske deltage i små koncerter. 
 
Noder:
I løbet af en sæson skal man købe noder m.v. for ca. 200 kr. Vi bruger en “guitar- / basskole-bog”. Det er godt at have en tuner (stemmer).

Klaver

Du kender nok allerede klaveret, for du har hørt og set det mange steder. Mange bands bruger enten klaver eller keyboards, men man kan også sagtens spille alene. Du kan spille både rytmisk og klassisk klaver. Hvis du er glad for at synge, kan du også lære at akkompagnere dig selv.

Nexø: Mandag

​ ​Underviser: Carsten Lund

Aakirkeby: Tirsdag
​Rønne: Onsdag

 

Rønne: Mandag - onsdag
​Underviser: Vakant
Svaneke: Tirsdag

Rønne: Mandag og onsdag

 

Underviser: Sabine Mogensen

Allinge: Tirsdag
​Østerlars/Nexø: Torsdag


Instrument:
For at få de maksimale ud af undervisningen, er det vigtigt, at du har mulighed for at øve dig derhjemme. Fortrinsvis på et rigtig klaver eller flygel, men man kan også spille på digitale pianoer med vægtede tangenter og indbyggede højtalere. 

Et elorgel eller et keyboard kan ikke bruges, da tangenterne ikke fungerer ligesom på et klaver. 

Anbefalet alder:
Fra 1. klasse

Undervisningen - Noder - Materialer m.m.:
Hvis du går til klaverundervisning, kan du lære at spille nogle af de melodier, du synes godt om. Du lærer at læse noder, becifring og meget mere. Vi kommer hurtigt i gang med at spille melodier og små stykker musik af forskellig slags, firhændigt sammenspil, teori, hørelære, becifringsspil m.m. Du skal regne med at deltage i små koncerter.
I løbet af en sæson skal man købe noder m.v. for ca. 200 kr. Oftest bruger vi en “klaverskolebog”, hvor man lærer de grundlæggende færdigheder.

Keyboard

Keyboard er et velegnet begynder-instrument. Du kan både gå til soloundervisning eller starte på vores begynderhold De Små Tangenter, hvor du undervises sammen med 3-4 andre elever. 

Rønne: Mandag - onsdag
​Underviser: Vakant
Svaneke: Tirsdag


Instrument:
Du skal have et velfungerende keyboard hjemme. Keyboardet skal have mindst fire oktaver, have fuld størrelse på tangenterne og have ”one finger chord”/single finger”- funktion på rytmeboksen. 
 
Anbefalet alder:
Fra 0. klasse.
 
Undervisning – aktiviteter – noder mv.:
Undervisningen begynder grundigt og roligt. Den består at lytning, træning af præcision, rytmetræning (klap), fingerteknik, og korte melodier fra spillebog. Du lærer bas med én-fingersystem, og noget senere på sæsonen hele akkorder til melodierne. Der bliver i perioder i lektionerne brugt høretelefoner.
 

Trommer og slagtøj

Når du går til trommer og slagtøj arbejder du med musikkens rytmiske fundament. Vi arbejder med puls, tempo, timing, koordinering, teknik og feeling. Størstedelen af undervisningen foregår på trommesæt, men du vil og kan også blive undervist på håndtrommer, percussion, marimba og vibrafon. 

​Rønne: Mandag, onsdag, torsdag  

​Underviser: Lars Juul  ​
Svaneke: Tirsdag

 

Krav til instrument: 
Det bedste er at have adgang til et trommesæt derhjemme, så du kan øve dig, når du ikke er til undervisning. Har du ikke et trommesæt, kan du et alternativ være at købe en øvetrommeplade. 

Tal med læreren om, hvordan du bedst kommer i gang.

Anbefalet alder: 
Fra 1. klasse

Undervisningen - noder - materialer m.m.:
Størstedelen af undervisningen foregår på trommesæt, men du vil og kan også få undervisning på en række andre slagtøjsinstrumenter som håndtrommer (congas), percussion, marimba og vibrafon. 

Det første år skal du regne med at købe 1–2 trommebøger, et nodestativ og en metronom.

Sang

Sangundervisning har fokus på det mest personlige instrument af alle: Stemmen. Alles stemmer er nemlig helt unikke, og når du går til sang, er det den, vi arbejder med at udvikle og få til at stå så stærkt som overhovedet muligt.  

Rønne: 
Mandag - Tirsdag - Onsdag - Torsdag


Underviser: Julie Brammer


Formålet med undervisningen:

  • at du kan lære din stemme og dens muligheder at kende
  • at du kan lære at synge rent og sundt
  • at du kan lære at forholde dig til musik
  • at du kan lære at synge solo og flerstemmigt
  • at du kan lære at fortolke sange med dit personlige udtryk
  • at du kan lære at synge forskellige stilarter, f.eks. pop, rock, jazz, klassisk, blues, ballader.

Undervisningens indhold:
Vi synger forskellige sange, som du synes er gode, og som vi finder i fællesskab, så du får passende udfordringer. Du får også mulighed for at synge ved koncerter. Vi arbejder med vejrtrækning, støtte, kropsholdning, grundlæggende sangteknikker og udvikler rytmisk og melodisk forståelse.

Anbefalet alder:
Fra 3. klasse.

 






































Login til elevside

Log dig ind på din elev side, og få alle oplysninger om hvornår du skal til spil.

Login til nuværende elever her