Del på facebook

Billedskolen

​​​​​​​Kan du lide at male, tegne, modellere eller blande materialer? Vil du udvikle dine kreative idéer og talenter? Så er Billedskolen et sted for dig!

Billedskolen er et kreativt værksted for dig i din fritid. Du arbejder på små hold og undervises af kunstnere. Du bliver inspireret af indtryk fra din omverden og du lærer at give dine ideer og fantasier udtryk. Vi arbejder med grundlæggende tegne- og maleteknikker og eksperimenterende billedudtryk i tegning, maleri, skulptur og grafik. Vi har det sjovt, mens vi lærer en masse.
 
Priser, betalingsregler og betingelser ses under tilmelding til Kulturskolen.

Billedskolens undervisning varer fra september til maj. 

I slutningen af sæsonen laver vi en stor udstilling på Rønne Bibliotek under Kulturskolens Festuge. Her viser eleverne et potpourri af de værker, de har lavet i løbet af sæsonen. Åbningen af udstillingen fejres med en hyggeligt fernisering med musik, taler, venner og familie.

BILLEDSKOLENS HOLD


TEGNING, MALERI OG TRYK (2.-4. klasse)

På billedskolen kommer vi omkring mange forskellige kunstneriske udtryksformer, som alle er vigtige for at udvikle os. Vi skal tegne, male, lave, tryk, arbejde tredimensionelt med ler
og/eller papmache. Vi laver mange sjove og forskellige ting, men vi arbejder altid seriøst for at dygtiggøre os. 
Tid og sted: Mandage kl. 15-17 og tirsdage kl. 15-17 ​Lærer: Anna Margrethe Kjærgaard


TEGNING, MALERI OG TRYK (5.-7. klasse)

Vi fortsætter med at udvikle vores evner og arbejde med et forskellige udtryk og materialer. Tegning, maling, kul, tryk, skulptur, papmache, kollage og meget mere. Vi begynder også at
kigge på andre kunstnere og bliver inspireret af deres værker.
Tid og sted: Onsdage kl. 16-18​ Lærer:​ Ikke fastlagt endnu


TEGNING, MALERI OG TRYK (fra 8. klasse)

Vi inspireres af samtidens kunst og kultur, og du kommer til at eksperimentere med grafik, tegning, maleri og skulptur. Vi fordyber os i det lille format og udtrykker os i kæmpe tegninger og malerier. Her vil dine egne udtryk blive opdyrket og udfordret gennem undervisning, vejledning og præsentation af kunstens mange udtryk. Det bliver spændende og sjovt, og alle kan være med.
Tid og sted: Tirsdage kl. 16-18 Lærer: Anna Margrethe Kjærgaard


KERAMIK (8-18 år)

Har du lyst til at bruge din kreativitet til at skabe ting i ler? Her får du mulighed for at designe dine egne ting og lære teknikker i det keramiske håndværk. Du lærer at formgive, modellere, dekorere og glasere keramik og får mulighed for at arbejde med dine hænder - med og uden drejeskive.
Tid og sted: Torsdage kl. 16-18​ Lærer: Pernille Stougaard

Billedskolen

Dams Gård
Store Torv 6B
3700 Rønne

Faglig koordinator
Anna Margrethe Kjærgaard
anna.margrethe.kjaergaard@brk.dk