Badestrand på Bornholm

Badevandet

​Badevandsbekendtgørelsen

Prøveresultaterne bedømmes efter reglerne i badevandsbekendtgørelsen. Vandkvaliteten på de ca. 35 km bornholmske badestrande har generelt altid været god på grund af den hurtige vandudskiftning langs de åbne kyster. Kvaliteten er blevet endnu bedre efter de bornholmske kommuners forbedringer af spildevandsrensningen, der tog fart i 1980-erne og som stadig fortsætter.

Læs mere om badevandskvalitet hos Miljøstyrelsen

Lokaliteter

 

Badevandsprofiler

Det seneste EU-direktiv om badevand foreskriver, at der for alle badestrande skal foreligge en beskrivelse af stranden, badevandskvaliteten og de trusler, der kan være mod badevandskvaliteten, en såkaldt badevandsprofil. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning med Badevandsbekendtgørelsen, der bl.a. også indeholder nærmere regler for badevandsprofilernes udarbejdelse, indhold, revision m.v.
Profilerne indeholder bl.a. en klassificering af badevandets kvalitet på de enkelte lokaliteter. Der er 4 klasser, Ringe, Tilfredsstillende, God og Udmærket. Badevandsbekendtgørelsen opstiller regler for hvordan klassificeringen beregnes.
 
Alle de bornholmske badestrande er klassificeret som Udmærket eller God.
 
Teknik & Miljø har udarbejdet første version af badevandsprofilerne for de bornholmske badestrande. Klik på linkene i listen til højre for at se de enkelte badevandsprofiler. 

 

Der udtages badevandsprøver, og analyse resultaterne kan ses her.

Kvalitetskrav til badevandet

Ifølge badevandsbekendtgørelsen defineres badevand som ferskvand og havvand hvor badning ikke er forbudt og hvor der i al­minde­lighed bades. Badevandet klassificeres i 4 klasser afhængigt af indholdet af bakterierne Escherichia coli og Intestinale enterokokker målt som antallet pr 100 ml vand. Klasserne benævnes
  • Udmærket (250 E. coli, 100 Intestinale enterokokker)
  • God (500 E. coli, 200 Intestinale enterokokker)
  • Tilfredsstillende (500 E. coli, 185 Intestinale enterokokker)
  • Ringe (>500 E. coli, >185 Intestinale enterokokker)

Klassificeringen beregnes med en særlig statistisk metode, der er nærmere beskrevet i en note til bekendtgørelsen.

Der skal mindst tages 4 prøver pr sæson på hver station. Der bliver dog som regel taget 6 prøver for at øge den statistiske sikkerhed. Såfremt badevandet ikke mindst kan karakteriseres som tilfredsstillende, skal prøveantallet øges til 10 pr sæson. 
 
Ud over kravet til bakterieindholdet kræ­ves det også af godt badevand, at det skal være klart, rent og uden lugt, skum og anden synlig forurening, ligesom der heller ikke må findes større mængder tjæ­rerester, plast, flasker, skår m.v. på stranden eller i vandet.
 

Forurening af havet

Ved udledning af spildevand i havet til­føres vandet store mængder bakterier. Nogle bakterietyper, der optræder i spil­devandet, kan være sygdomsfremkaldende.

I praksis er det ikke muligt at analysere badevandet for alle sygdomsfremkaldende bakterier. Kontrollen baseres derfor på såkaldte indikatorbakterier, dvs. bak­terier der altid vil være til stede samti­dig med eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier.

Ved badevandskontrollen er bak­terien Escherichia coli (i daglig tale E. coli eller colibakterie) udvalgt som indika­tor. Endvidere anvendes en gruppe bakterier, de såkaldte fækale enterokokker (også kaldet intestinale enterokokker) fra og med 2008 også som indikator.

Såfremt disse bakterier, der i øvrigt selv er uskadelige, påvises i større an­tal i badevandet, er der risiko for, at også sygdomsfremkaldende bakteri­er og vi­ra kan være til stede.

 

De bakterier, der anvendes i kontrollen, er tilpasset livet i tarm­kanalen på mennesker og andre varmblodede dyr, og kan ikke overleve i længere tid i havet. I løbet af få timer, afhængigt af bl.a. lys- og temperaturforholdene, dør hovedparten af bakterierne samtidig med, at der sker en stadig opblanding og for­tynding af spildevandet. Koncentrationen af bakterier ved en bade­strand er derfor bl.a. afhængig af afstanden til et spildevandsudløb, udlø­bets spildevandsmængde og bakteriekoncen­tration, vanddybden ved udløbet, strøm­retning og -hastighed og lys- og tempera­turforhold.

 

Spildevandsmængde og bakteriekoncentra­tion afhænger igen af bl.a. nedbørsfor­hold, mens strømretning og -hastighed af­hænger af lufttryk og vindretning. Samspillet mellem disse mange variable faktorer medfører, at prøver udtaget på den samme station kan vise yderst for­skellige resultater fra prøvetagning til prøvetagning. For at få et klart billede af badevands­kvaliteten på de enkelte stationer, er det derfor nødvendigt med et betydeligt antal prøver fordelt over en eller flere sæsoner.

Alger

Mange forskellige former for tang og alger findes naturligt i havet, og kan af og til være generende på badestrandene. Trådalgerne, der gror på alle sten og klipper langs kysterne rives ofte løs af vind og strøm og kan drive sammen i dynger på strandene. De er ikke giftige, men kan gøre strandbesøget til en blandet oplevelse, hvis de er gået i forrådnelse, og ligger som en stinkende og ulækker bræmme i vandkanten. På nogle strande gøres der en indsats for at fjerne algerne, hvis de bliver for generende for badelivet.
En anden algetype er de mikroskopiske planktonalger. De svæver frit i vandet og er som regel så små, at man ikke ser dem. Der er dog nogle typer, der kan danne tætte forekomster i form af gryn i vandet eller ansamlinger på overfladen især i juli-august når vejret er stille og varmt. Farven af disse ansamlinger er nærmest gulbrun, selv om der er tale om en gruppe alger, der hedder blågrønalger.  Opblomstringer af blågrønalger har altid fundet sted i Østersøen og er et helt naturligt fænomen. Der findes over hundrede år gamle beskrivelser af fænomenet. 
Disse alger kan i visse tilfælde danne stoffer, der er giftige, hvis man indtager dem i større mængde. Men tusindvis af lokale bornholmere og turister har i årenes løb badet i vand, der indeholdt disse alger, og alligevel er der ikke ét dokumenteret eksempel på, at nogen er blevet syge på grund af algerne. Dette skyldes formentlig, at folk intuitivt undgår at få algerne i munden. Teknik & Miljø anser derfor ikke algerne for et reelt sundhedsmæssigt problem.

 

Der er dog fra udlandet beskrevet tilfælde, hvor hunde er blevet syge og er døde af at have drukket algeforurenet vand. Risikoen skal derfor ikke bagatelliseres, og det er vigtigt, at man ikke lader sine hunde eller sine små børn lege der, hvor de kan komme til at spise algerne. Det gode baderåd lyder i al sin enkelhed: hvis vandet ser ulækkert ud, så find et andet sted af bade!    

En gammel beskrivelse af blågrønalgeopblomstring ved Bornholm

Naturvidenskabsmanden og algeforskeren L. Kolderup Rosenvinge gennemførte en lang række undersøgelsestogter i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet for at kortlægge algeforekomsterne i de danske farvande. I 1890 gik turen bl.a. til Bornholm. Det var dengang man rejste med sejlskib eller dampskib, hvis man var meget moderne. På turen skrev han udførlige noter om sine observationer. De håndskrevne originaler findes på Botanisk Museum, København. I hans notesbog kan man bl.a. læse følgende om en opblomstring af alger. Den omtalte art, Nodularia spumigena, er også i dag en af de mest udbredte arter af blågrønalger i Østersøen.

 

6.-7. aug. 1890

På rejsen fra København til Rønne bemærkedes en mængde plankton, sandsynligvis Nodularia spumigena, dannende gullige, chamois, lerfarvede pletter i stor udstrækning. Det bemærkedes såvel om aftenen som om morgenen, og forekom vist på hele strækningen mellem Falsterbo og Bornholm, hvilket også stemmer med kaptajnens udtalelser. Det forekom snart som skarpt begrænsede pletter, snart som fint fordelt støv. Det ligner savspåner. Det findes i størst mængde lige i overfladen men kan også tydelig ses et stykke under samme.

 

7. aug. Rønne

Det gule plankton fandtes også inde i havnen. En fisker fortalte, at det mest forekom i den varme tid, og at det fandtes hvert år. Det strakte sig flere favne ned. Sildene gåe ikke op deri, men kan godt fanges under det. Torsk som vare fangede ude, vare døde på vejen hjem i hyttefad på grund af dette svæv. Morild forekommer jævnligt, måske altid, men ses mest om efteråret, måske på grund af de mørke nætter. Den forekommer mest med sydlig strøm.

 

2. sept.

Sejlede til Aarhus. Ifølge styrmandens udsagn forekommer det i Østersøen i juli og august almindelige plankton ikke i Sundet og nordligere. Morild forekommer gerne med sydlig vind og med regn og rusk.