Højlyngsstien
Del på facebook

Højlyngsstien

Højlyngsstien er en 67 km lang vandretur tværs over Bornholm.

Ruten går via Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Dermed kommer man igennem den gamle højlyng, hvor klipperne ligger højt, og hvor bønderne tidligere havde deres dyr gående på græs. I dag består store dele af den gamle højlyng af skov, og det er også her, man finder nogle af Bornholms største naturværdier.

Højlyngsstien møder den 120 km lange Kyststien ved Sandvig og ved Aarsdale, så man kan sammensætte en lang vandretur via begge stier, eksempelvis fra Hammerknudens klipper i nord til Dueoddes hvide sand i syd. Stien forløber primært på grusveje og trampestier, men uden for de kommunale og statslige arealer går den via cykelvejene, og her er der nogle strækninger med asfalt.

Stien er ikke tænkt som den hurtigste rute hen over øen. Den er i stedet anlagt med henblik på at give de smukkeste naturoplevelser i Bornholms indland. Der er gode muligheder for at overnatte primitivt undervejs langs stien, både i shelters, på primitive lejrpladser og i skovområder med fri teltning. Der er også en del toiletter og vandposter på ruten.

Højlyngsstien er første del af det større projekt Bornholms Grønne Bølge, som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i Bornholms indland.



Se kort i stor størrelse

Færdselsregler 
Dele af Højlyngsstien er privatejet. På privatejede arealer må færdsel til fods kun ske ad stier og anlagte veje. Færdsel på cykel kun ad befæstede stier og anlagte veje. 

Der er adgang fra kl. 6.00 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted indenfor 150m fra beboelses- og driftsbygninger.
Det er tilladt fra veje og stier at samle bær, svampe, mos, blomster mv. til eget forbrug.
På kortet herover er private arealer markeret med mørkegrøn

Her kan du se forskellige muligheder for friluftsliv. 

Gå ind i menuen til venstre og start med at finde et Baggrundskort der passer til dig. 
Derefter kan du gå ind under Tema og finde Højlyngsstien.





Fotos fra Højlyngsstien

Skilte

Skilte ved cykelsti

Offentlige toiletter - ny app

"FindToilet" - ny app til iOS og Android  

På et Danmarkskort kan du se alle offentlige toiletter, som er i nærheden af dig. På nogle af toiletterne er der også adgang til drikkevand.
 
App'en udgives af Tine Müller i samarbejde med mange danske kommuner.  

Her kan du downloade app'en til iOS

Her kan du downloade app'en til Android