Del på facebook

Biblioteker

​​Folkebibliotekernes opgave er at formidle information, viden og kultur til borgerne.
Bibliotekerne følger med samfundets udvikling og kan derfor tilbyde meget mere end udlån af bøger. For eksempel kan du låne cd'er, dvd'er og computerspil på dit bibliotek. Du kan også bruge bibliotekets computere til at gå på nettet. På bibliotekernes hjemmeside kan du se mere om materialer, arrangementer og udlån.
 
På dit bibliotek kan du fx låne: bøger, musik, magasiner, lydbøger, film, cd'er, computerspil, tegneserier, nodehæfter og film,
 

Afleveret for sent?

Hvis du afleverer dine lånte materialer for sent, skal du betale et gebyr. Du kan se de præcise beløb på Bornholms Folkebibliotekers hjemmeside. Biblioteket tilbyder en sms-service, hvor du får en besked på din mobiltelefon noget tid inden afleveringsfristen. 

Kulturelle arrangementer

Bibliotekerne arrangerer også kulturelle tilbud, som forfatteraftener, foredrag, højtlæsning for børn, koncerter og meget andet. Du kan få nærmere oplysninger Bornholms Folkebibliotekers hjemmeside.   

Låneperioder

Låneperioderne for alle materialer svinger fra en uge til en måned.
Når du er oprettet som låner, har du mulighed for at se, hvad du har lånt og hvornår det skal afleveres på bibliotekets hjemmeside. Her kan du også forlænge dine lån, hvis ikke materialet er reserveret af en anden. 

Råd, vejledning og undervisning

Står du og mangler information om fx det offentlige system, eller leder du efter en pjece om adgang til Danmarks skove eller om EU, kan du få hjælp på biblioteket. Bibliotekarerne kan hjælpe dig med at finde de fleste oplysninger, eller de kan henvise dig til andre der kan.
Ofte er der også mulighed for at deltage i undervisning på bibliotekerne, fx i grundlæggende computerkendskab eller brug af internettet.  

Nyheder fra biblioteket

Abonnér på bibliotekets nyhedsbrev. Hør nyt fra os 8-10 gange om året om arrangementer og nye services mm.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Bibliotekerne på nettet

Bornholms Folkebiblioteker tilbyder en lang række e-resurser på nettet, bl.a. Filmstriben, Netlydbog, forskellige e-bogsservices, musik, ordbøger, aviser og meget mere, se hele udvalget af e-resurser her 

Bornholms Folkebiblioteker

Bornholms Folkebiblioteker

Pingels Allé 1

3700 Rønne

Tlf: 56 92 68 00.

Mail: biblioteker@brk.dk

Bornholms Folkebiblioteker har sin egen hjemmeside, som du finder på bibliotek.brk.dk.

Send Digital Post

Send Digital Post til vores biblioteker. Log på med MitID.

Send Digital Post (Virksomhed)

Send Digital Post (Borger)DP-small.png