Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Politikker Økonomisk politik

Økonomisk politik

​Økonomiske politik

Der er opstillet mål inden for fire udvalgte fokusområder, som vurderes at have afgørende betydning for at sikre en sund økonomi. De økonomiske mål er en vigtig del af den økonomiske styring i dagligdagen og i forbindelse med den årlige bud-getproces.

Der er lagt vægt på, at kompetencer og ansvar følges ad, herunder at de overordnede mål og principper for den økonomiske styring er forankret i den siddende kommunalbestyrelse.
De overordnede økonomiske mål er godkendt i kommunalbestyrelsen den 26. januar 2022.

1 Mål for resultat af ordinær driftsvirksomhed
Mål 1: Resultatet af den ordinære drift skal vise et overskud på minimum 50 mio. kr.
Baggrund: Det er den politiske vurdering, at resultatmålet for den ordinære drift fungerer fint. Målet giver mulighed for politisk stillingtagen til, i hvilket omfang udgifter ud over 50 mio. kr. vil være forenelige med ønsket om at opretholde en forsvarlig drift. Politisk ønskes det at fastholde denne mulighed.

2 Mål for anlægsinvesteringer

Mål 2: De årlige anlægsinvesteringer skal være på minimum 30 mio. kr.
Baggrund: De senere år har der været pres på byggeriet i kommunerne, og regeringen har flere gange bedt kommunerne om at skrue ned for anlægsbudgetterne. Der er ingen grund til at hæve ambitionsniveauet på anlægssiden yderligere, da målet på 30 mio. kr. giver flek-sibilitet til at kunne prioritere mere, hvis der er et politisk ønske herom.

3 Mål for gennemsnitlig kassebeholdning

Mål 3: Den gennemsnitlige likviditet skal minimum være 75 mio. kr.
Baggrund: Indenrigsministeriet kontakter kommunen, hvis den gennemsnitlige beholdning kommer under 1.000 kr. pr indbygger. Det er ikke et mål i sig selv at øge kommunens likvi-ditet, men derimod at sikre, at kommunens indtægter i så høj grad som muligt anvendes til gavn for det bornholmske samfund. Målet om en gennemsnitlig beholdning på 75 mio. kr. overstiger langt Indenrigsministeriets minimumsgrænse, og svarer til omtrent 1.875 kr. pr. indbygger.

4 Mål for den langfristede gæld

Mål 4: Låneoptag udnyttes i det omfang, det er muligt inden for de statsligt givne rammer, og således at belastningen af kommunens løbende drift og anlæg minimeres.
Baggrund: Kommuners muligheder for lånefinansiering er allerede i dag begrænsede og knytter sig i særdeleshed til områder, der forventes at give et bredere samfundsmæssigt afkast, som fx energirenoveringer. Disse om end begrænsede muligheder skal Bornholms Regionskommune kunne udnytte på lige fod med andre kommuner, naturligvis under behø-rigt hensyn til kommunens evne til at indfri de langsigtede økonomiske forpligtelser, som gældsætning indebærer.

Se mere 

Se mere om kommunens økonomi på disse sider.