Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Børn, unge, familie Digital dannelse og trivsel Inspirationskatalog til lærere og pædagoger

Inspirationskatalog til lærere og pædagoger

​Meningen og tankerne med et digitalt dannelses katalog er, at skabe mulighed for at gøre vores børn og unge mennesker mere sikre i brugen af digitale medier. At de opnår en forståelse af hvad digitale medier kan bruges til og samtidig opnår en kritisk tilgang. Der skal være fokus på digital trivsel og digital dannelse. Den danske presse har en tendens til, at vægte de negative historier i forhold til børn og unges brug af digitale sociale medier. Ved at vide noget om de digitale mediers funktioner kan vi klæde børn og unge meget bedre på. Og sammen skabe positive historier.  

​Katalogets opbygning

Kataloget er inddelt i klassetrin. For at leve op til færdigheds- og vidensmålene for kommunikation i dansk er der hentet inspiration her: https://emu.dk/. På alle klassetrin er det opdelt i "baggrund" og "øvelser og spørgsmål".

De fleste øvelser kræver enten ingen eller meget lidt forberedelsestid. Det, I skal bruge, er linket nederst på alle klassetrin. Du kan som lærer/pædagog læse op på det inden, men du kan også vælge at lade dig udfordre og være undersøgende sammen med eleverne. Øvelserne fordrer ikke diverse devices og hard-ware, som ville kunne sætte øvelsen på stand-by. Vigtigt; det er ikke et krav, at du som lærer eller pædagog skal være IT superbruger. Det her handler om social omgang med hinanden i en relativ ny verden. Voksne skal bruges som etiske vejledere. 

Øvelserne kan gennemføres på én lektion, men kan naturligvis forlænges eller sættes sammen med andet materiale.

Der er links undervejs ved alle klassetrin og disse kan med fordel medtages til længere forløb.

For at få det bedste ud af dette digitale dannelses katalog, så er det vigtig at du som underviser udviser den åbne og diskuterende tilgang. Mange eksperter peger på at det er på denne vis, at børn og unge lærer at sætte og kende deres egne grænser.

Efter forslag til øvelser/diskussion på alle klassetrin er der en Ordbog hvor diverse digitale begreber forklares. Ordbogen uddyber begreberne og forsøger at forklare et begreb med relativt få ord.  

Kataloget afsluttes med en Forældredel som giver inspiration til Forældremøder.

Hvis I har brug for inspiration til at lave et længere forløb vedrørende digital trivsel og digital dannelse, så er I velkomne til at kontakte mig. Overvejer I en Temadag eller Temauge, så assisterer jeg meget gerne med sparring, oplæg eller inspiration til materialer. Jeg deltager gerne som oplægsholder på forældremøder vedrørende digital dannelse og digital trivsel. På alle klassetrin.

Dette digitale dannelseskatalog vil løbende blive opdateret, så det vedbliver at være aktuelt.

Hold desuden øje med nyhedsbrevene på siden digital dannelse og trivsel.

Hvis du som lærer/pædagog/underviser vægter digitalt materiale, så kan du på alle klassetrin hente materiale hos Clio.me. Ønsker du materiale vedrørende emner du ved dine elever lige nu taler om, og som måske skaber uro, usikkerhed eller utryghed, så har jeg udarbejdet en lang link-liste, som jeg tror vil kunne dække jeres behov.     

Leder du efter et sted hvor der findes digitalt undervisningsmateriale til dit fag; matematik, dansk, historie etc. så kunne du prøve med linket herunder.

https://www.clio.me/dk/ - Digitalt undervisningsmateriale – her findes måske noget du har brug for. (UNI-login kræves! Materialet fra Clio er opdelt på klassetrin og indskoling, mellemtrin og overbygning).

Der findes meget andet undervisningsmateriale. Blandt mange aktører findes også: https://dcum.dk/, hvor der findes mange variationer af emner og fag. 

Jeg var anbefale, at du som underviser også altid orienterer dig hos https://redbarnet.dk/, Center for Digital Pædagogik: https://cfdp.dk/, https://www.medieraadet.dk/ og hos https://videnskab.dk/.

De har meget at byde på alle sammen og er særligt velegnede, hvis du med din klasse ønsker at fordybe jer. De er dygtige og udarbejder rigtig godt materiale.

10 råd til pædagoger, indskolingslærere m.fl.

1. Kig indad – hvad bruger du selv medier til og hvorfor? Børn vil ofte gerne meget det samme som voksne; underholdes, udfordres og kommunikere.

2. Diskutér med dine kolleger – også på nettet. Der er mange muligheder for at blive klogere på de digitale teknologiers muligheder, for eksempel på sociale medier.

3. Sæt dig i børnenes sted – hvad er de er optagede af? Spørg dem hvorfor.

4. Tag udgangspunkt i pædagogikken…

5. …men lad dem inspirere af teknologier, apps m.m.

6. Sæt fokus på det relationelle, det overskridende, det udfordrende. Der er langt flere muligheder, end man skulle tro.

7. Sæt først og fremmest fokus på legen. Leg er børnenes væsentligste tilgang til verden – og vejen til interessant og kreativ udforskning, udvikling og læring.

8. Diskutér med forældrene. Tal med dem om brug af digitale medier i hjemmet og i institutionen/skolen, og hvorfor det nødvendigvis ikke er det samme.

9. Medier og teknologi er skrevet ind i både læreplanstemaer og fælles mål for indskolingen. Fokusér på de kommunikative og kreative potentialer.

10. Prøv noget af – og prøv noget andet, hvis det første ikke virker. Det er let at slette og starte forfra med de digitale teknologier, og der sker ikke noget, hvis det ikke virker med det samme.

*Medierådet for børn og unge – Digitale medier i småbørnshøjde.

 

Digital dannelse og trivsel - 0-6 år

Digital dannelse og trivsel i vuggestue og børnehave

Digitale medier er kommet for at blive – og dit barn vil komme til at bruge dem på måder, vi slet ikke kan forestille os i dag.

Børnene er for meget fås vedkommende bevidste om, hvorvidt de er online eller ej. Internettet er en abstrakt størrelse for børn i denne aldersgruppe. De opfatter ikke internettet som "et sted", og de bruger det ikke til kommunikation med andre.

iPad´en er den mest udbredte og foretrukne teknologi blandt børn i denne alder (Medierådet for børn og unge – Digitale medier i småbørnshøjde – marts 2016) og apps er det mest brugte værktøj til spil, streaming* og internetbrowsing*.

Børn under 8 år er ivrige brugere af digitale medier og digitale teknologier. Youtube og DR/Ramasjang tilbyder selv de allermindste børn nye muligheder for, at tilgå en masse forskelligt indhold, som de selv kan navigere i og vælge imellem. Forældre er engageret vidt forskelligt i deres børns brug af medier, men de fleste forældre ved, at mange børn holder meget af, når forældre (og bedsteforældre) vil se film eller spille spil med dem.

De digitale medier kan bruges til meget mere end det. Forældre kan med fordel gå forrest og vise børnene, hvordan de digitale teknologier kan bruges aktivt og kreativt.

Det fordrer nysgerrighed. Heldigvis er de fleste forældre også glade for skærme og det er en hjælp til at holde nysgerrigheden vakt. Når et barn ønsker at se noget på Youtube eller se videoer på TikTok, så er det vigtigt at I kigger med. For at opnå en fælles forståelsesramme og for, at I som forældre kan guide børnene. Der er flere grunde til at piger er vilde med TikTok; Det skaber fællesskaber og det er sjovt. Det samme gælder for mange drenge og eksempelvis Fortnite!

Oveni det er der fænomener på diverse digitale platforme, som børn IKKE bør stifte bekendtskab med i så tidlig en alder. De faldgruber og fænomener vil også være en del af et forældreoplæg. Gaming? Hvordan forholder man sig som forældre til det? Tiden? Hvor meget tid må de bruge på eksempelvis en iPad? Hvor meget skærmtid bør/må de have.

På et oplæg ude i en daginstitution vil konsulenten for digital dannelse- og trivsel komme omkring alle disse emner. I oplægget får I et indblik i seneste nyt på området og råd til hvordan man bedst muligt anvender iPads/skærme i hjemmet. Der vil også blive taget et dilemma op, som I skal forholde jer til. Fælles debat efter endt oplæg, hvor der altid er tid til spørgsmål.

Streaming: Media der bliver konsumeret (læst, hørt, set) i takt med, at det bliver leveret. Streaming er selve det, at media bliver distribueret over et datanet – de fleste andre leveringssystemer er enten signalstrøm (radio og tv) eller en ikke-signalstrøm (bøger, dvd, lydbøger). Stream kan oversættes til strøm og altså betyder Streaming at levere medier i strømmende form.

Browsing: At bevæge sig frem og tilbage mellem websider på internettet ved hjælp af en browser. En internetbrowser er det program på din computer, som du bruger til at gå på internettet med. Den mest kendte browser på markedet er Internet Explorer.

Anbefalinger til 0-6 årige

https://bornsvilkar.dk/digital-dannelse-i-boernehoejde/

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/boerns-digitale-dannelse-sker-samspil-voksne

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Digital%20dannelse_12_tips%20plakat.pdf

https://www.eva.dk/12-tips-digital-dannelse

Anbefalinger til 0-6 års området omkring medieforbrug

Undervisningsforslag - indskolingen

0. klasse

Baggrund

Børn i 0. klasse har adgang til tablets langt de fleste steder. Derfor skal de lære at bruge og forstå det nye værktøj. De skal have en forståelse af såvel fordele som ulemper ved at bruge dem.

Øvelser og spørgsmål

Sæt børnene så alle i klassen kan se hinanden. Tag herefter fat i nedenstående emner: (Jeg anvender begrebet iPad, fordi en undersøgelse af Medierådet for Børn og Unge; "Digitale medier i småbørnshøjde" viste at kun én ud ti kendte til et andet mærke end Apple´s iPad).

Hvad kan en iPad/?
Hvad synes du der er godt ved en iPad? Forklar?
Hvad synes du er det dårlige ved en iPad? Forklar?
Kan du lide når I skal bruge iPads i skolen? Forklar?
Har du adgang til en iPad hjemme?
Hvor meget bruger du iPad og til hvad?

Til inspiration

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/indskoling

1. klasse

Baggrund

Telia laver hvert år en rundspørge, hvor de spørger kunderne, hvor gamle de mener at deres børn skal være før de får deres første smartphone. Ifølge de mange indkomne svar mener man, at børn i gennemsnit skal gå i 4. klasse og være 10,6 år gamle. Men det viser sig i samme analyse at børnene får deres første mobil når de er 8,5 år gamle.

Dermed er der altså en forskel på over 2 år mellem den alder, som mange mener er den rigtige alder og den alder, hvor de rent faktisk får deres første mobil. (https://meremobil.dk/

Børn er altså i dag omkring 8 år når de får deres første smartphone. Nøjagtig som med en tablet, skal børnene introduceres ind i den verden der både er ny, ukendt og meget stor.

Øvelser og spørgsmål

Børnene skal sammen med læreren/pædagogen i fællesskab nu tale om smartphones.

En iPad og en smartphone har mange fælles egenskaber, så spørgsmålene fra 0. klasse kan med fordel bruges igen og så yderlige tage fat om nedenstående:

Hvis du skulle vælge mellem en smartphone eller en iPad hvad vælger du så? Forklar?

Hvad er den største eller vigtigste forskel mellem disse to devices? Forklar?

Til inspiration

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/indskoling 

2. klasse

Nederst finder du spørgsmål, som børnene kan arbejde med i denne øvelse.

Individuelt eller i grupper på to børn skal de udarbejde en liste over de ting, de bruger deres I-pad eller smartphone til.

Når det er gjort, samler den voksne op ved at lave en liste over børnenes yndlingssider på nettet og hvad de laver her. En let måde at indsamle svar på er ved at spørge ud i klassen og tælle sammen, hvor mange der eksempelvis spiller Fortnite? Eller hvor mange der har en profil på TikTok?

Afslut i plenum med at tale om fordele og ulemper ved den måde børnene bruger de digitale muligheder på.

Hvilke internetsider og hvilke apps bruger børnene mest?
Hvad foretager de sig på deres foretrukne sider/apps? Spil? Chat? Eller noget helt tredje?
Hvad er det børnene er så optagede af? Spørg ind. Hvorfor er det så spændende?

Til inspiration

https://www.dr.dk/ (12 digitale medier børn er på. Og hvordan de - uden hjælp - kan komme galt af sted)

https://talmedboern.dk/ (SMART regler)

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/indskoling 

3. klasse

Baggrund

Børnenes forældre og I som undervisere vil kunne huske at mobning tidligere fandt sted i skolegården, til og fra skole og oftest koncentreret i skoletiden.

I dag er tiderne ændret, også i forhold til mobning. Mobning er i dag en ydre trussel og reelt set kan der mobbes 24 timer i døgnet. Digital mobning er et relativt nyt begreb og det stiller store krav til os som voksne "vejledere" udi etiske og moralske dilemmaer.

Mobning foregår i stigende grad i den digitale verden. For de mest udsatte børn og unge er det et avanceret tillæg til den fysiske mobning. Vi er bekendte med mobning og mistrivsel set med mere velkendte og analoge briller. Her er et meget vigtigt fokusområde og vi med fordel tale om digital dannelse og digital trivsel længe før børn starter i skolen.

Digital mobning begynder så småt når børn får adgang til eksempelvis smartphones, hvor der er mulighed for at chatte. Når børn får adgang til egne profiler på eksempelvis TikTok eller Fortnite, så kan det gå stærkt, hvis ikke børnene er gjort bevidste om ulemperne.

Øvelse

Inddel børnene i mindre grupper (3-4). Tal om nedenstående og lav fælles opsamling.

Hvad er værst? Online mobning eller offline mobning? Forklar?
Hvorfor er der nogle der mobber andre på nettet?
Hvad skal I gøre hvis I selv oplever at blive mobbet digitalt?
Hvad skal I gøre hvis I hører om andre der bliver mobbet digitalt?

Til inspiration

https://redbarnet.dk/ (Se under Sikker chat)

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/ 

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget?fbclid=IwAR3AUe0sVv3llAcWAsW56pP5QYL4h8fPcqsjwyXPHJLL4ZnqwFtMT6OTwb4

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/indskoling 

Undervisningsforslag - mellemtrinet

4. klasse

Baggrund

På Mellemtrinnet, er børnene sandsynligvis for en stor dels vedkommende, godt i gang på diverse sociale medier. De er ikke længere kun med i fysiske fællesskaber. Nu er de også en del af et digitalt fællesskab og ofte er de med i flere digitale fællesskaber; Snapchat, Youtube, Facebook…

Det er et derfor et godt tidspunkt at have fokus på sociale digitale fællesskaber.

Vi går ud fra at flere af dem allerede er i gang, så mange børn har allerede både gode og mindre gode oplevelser med sig fra digitale sociale platforme.

Børnene skal introduceres i "god stil på nettet". Tag fat i deres privatliv på digitale sociale medier.

Øvelser og spørgsmål

Eleverne inddeles i små grupper. De skal tale ud fra de spørgsmål der findes nederst. De skal udarbejde en Top 5 over god stil på nettet. Saml op i plenum og lav så en God stil på nettet Top 5 samlet for hele klassen. En god idé er at hænge den på et synligt sted i klassen. Den kan med fordel bruges som baggrundsskærm på deres smartphone eller deres tablet!

Hvad er digitale fællesskaber?
Må du lægge billeder og film op på nettet af andre uden at spørge om lov? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Forklar hvad en digital profil er? Og hvad er digitale fodspor?
Hvad skal vi alle være opmærksomme på når eller hvis vi chatter med "ukendte" på nettet?
Hvordan kan du/I være med til at sikre en ordentlig tone på nettet?
Hvordan vil du/I reagere på hårde kommentarer fra andre på nettet?

Til inspiration

https://redbarnet.dk/foraeldre/

https://digitaldannelse.org/ - Her findes et helt undervisningssæt om "Digitale fodspor".

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/mellemtrin

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat-sikker-adfaerd-paa-nettet/ctrl-over-dine-digitale-spor/

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget?fbclid=IwAR3AUe0sVv3llAcWAsW56pP5QYL4h8fPcqsjwyXPHJLL4ZnqwFtMT6OTwb4

5. klasse

Baggrund

Sproget ændrer sig hele tiden. Nye ord dukker op. Gamle ord forsvinder. Slang bruges fysisk og det bruges også digitalt. Forkortelser bruges i MMS form, SMS form og i Chat fora og mindre i en skoleopgave. Hver ting til sin tid. Brugen af ironi er gammelkendt af os I Danmark. Vi bruger det i flæng fysisk og vi lærer hurtigt at forstå det. Ironi bruges også digitalt, men er her meget svært at læse for modtageren. Det er en god idé at undlade digital ironi – det kræver oftest en ledsaget forklaring og så ryger pointen.

Det digitale indtog har givet os nye kommunikationsmåder. Vi agerer ikke på samme vis ved fysisk kommunikation, som vi gør digitalt. Derfor er det et vigtigt indsatsområde. Mange konflikter udspringer af misforståelser og et hårdt sprog. Vi skal lære børnene at undgå – så vidt muligt – misforståelser og konflikter.

Øvelser og spørgsmål

Inddel eleverne i grupper på 3-4. Grupperne skal nu have et budskab som de skal formulere i enten skrift- eller billedform til en bestemt modtager. Gruppen bestemmer selv hvilket medium de ønsker at bruge. Efterfølgende skal eleverne præsentere deres budskab for klassen. De skal forklare hvorfor de valgte som de gjorde?

Et eksempel: Èn af grupperne skal spørge én i gruppens mor om hvornår hun kommer hjem fra arbejde. Gruppen skal vælge om de spørger over sms, mail, Snapchat eller? Med i overvejelserne; hvor formelt det skal være, hvor mange forkortelser, emojies eller ikke emojies o.s.v.

Betyder det noget for måden vi kommunikerer på, når vi ikke kan se modtagerens reaktion?

Er der forskel på online- og offline kommunikation?

Til inspiration

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/mellemtrin

https://redbarnet.dk/ (Hårdt sprog på nettet).

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget?fbclid=IwAR3AUe0sVv3llAcWAsW56pP5QYL4h8fPcqsjwyXPHJLL4ZnqwFtMT6OTwb4

6. klasse

Baggrund

I 2006 udkom det første materiale vedrørende social pejling som hed og fortsat hedder; "Alle de andre gør det". Materialet findes hos Det Kriminalpræventive Råd og der findes et link nederst på siden. Det handler om sociale misforståelser. Flemming Balvig, Kriminolog og Juraprofessor er udarbejdet materialet. Det handler om børn og unges syn- og tro på andre unges rygevaner.

Sociale overdrivelser kan overføres til meget andet der har med et teenageliv at gøre. Når vi taler om digitale sociale medier, så er der her mange unge der er af den overbevisning, at det at dele intime billeder er helt normalt. Det er heldigvis en fejlantagelse. Men de unge tror at det er normalt og de har derfor i højere grad lyst til at dele intime billeder med andre. Derfor er det vigtigt, at børnene forholdes de virkelige tal. I Ungeprofilundersøgelsen (www.boernungeliv.dk) fra 2019 viser at under 7 % af udskolingseleverne har sendt et intimt billede af sig selv, mens 4 % har delt et intimt billede af en anden.

Øvelser og spørgsmål

Uden andre indledende øvelser så foretag din egen lille ikke-empiriske øvelse. Spørg eleverne, hvor udbredt de tror deling af intime billeder er. Lav herefter en anonym afstemning. Brug eksempelvis https://doodle.com, hvor der let kan opsættes en anonym afstemning. Spørg om de selv eller nogen de kender har delt et intimt billede. Er de overaskede over tallene?

Præsentér påstande for klassen. De skal undervejs tilkendegive hvor enige de er fra 1-5, hvor 1 er uenig og 4 er helt enig. De skal nu argumentere for deres tilbagemelding. På den måde skaber I sammen en naturlig debat i klassen. Jeg vil anbefale at du finder "dine påstande" diverse steder på nettet. Det vrimler med Fake news og mere rigtige nyheder.

Fremlæg nu denne påstand: "Blandt unge mennesker er det helt normalt, endda meget udbredt at sende intime billeder af sig selv". Tilkendegiv jeres enighed fra 1-5 – begrund det.

Til inspiration

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/mellemtrin

https://redbarnet.dk/sletdet/

https://dkr.dk/ - se på denne side under afsnittet til fagfolk.

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget?fbclid=IwAR3AUe0sVv3llAcWAsW56pP5QYL4h8fPcqsjwyXPHJLL4ZnqwFtMT6OTwb4 

Undervisningsforslag - udskolingen

7. klasse

Baggrund

Nu er sociale digitale medier en uundværlig del af elevernes liv. Det fylder rigtig meget. Samtidig er der også en overordnet bred forståelse af, hvad sociale digitale medier er for en størrelse. Men det er vigtigt at holde fast i den kritiske tilgang. Kritisk, ikke negativ! Husk at børn og unge ikke nødvendigvis ser forskellen mellem virtuelt samvær og analogt samvær. De er sammen!

Derfor er det et oplagt tidspunkt, at debattere og diskutere, hvad der er i orden og hvad der ikke er i orden sociale digitale medier. Eleverne skal lære at forholde sig til reklamer og markedsføring på sociale digitale medier.

Øvelser og spørgsmål

Nedenstående spørgsmål skal eleverne diskutere i grupper. Saml op i plenum!

Hvad bruger eleverne sociale medier til?
Hvilke medier bruger de mest tid på. Hvorfor?
Er der regler for hvad man må og ikke må?
Kan I nævne noget I ved er ulovligt?
Hvilke konsekvenser kan det have at overskride andres grænser? – både i.f.t krænkeren, men også i.f.t den krænkede?
Hvor er jeres egne grænser for god net-etik?
Hvad kan man gøre hvis man føler sig krænket?
Hvis en person I følger, en influencer anbefaler et produkt, er der så større sandsynlighed for at du/I vil købe det? Hvorfor/hvorfor ikke?

Vælg 3 elever der skal debattere mod hinanden. Det foregår således: De udvalgte forelægges nogle dilemmaer, som de så skal give deres mening til kende omkring. Efter 3-4 minutter skal resten af klassen stemme på den holdning, som de synes er tættest på deres egen. Herefter fortsættes med et nyt dilemma. Den voksne er ordstyrer.

Dilemma 1:

En pige sender et intimt billede til sin kæreste. Kort tid efter er de ikke længere kærester. Drengen deler billedet med vennerne. Hvem er ansvarlig for denne hændelse? Begrund!

Dilemma 2:

Din mor eller din far vil gerne være venner med dig på Facebook! Hvad gør du?

Dilemma 3:

Du må ikke tage med vennerne til fest. Du skal til træning før en vigtig kamp. Men du tager med til festen uden at sige noget til dine forældre. En af dem du er sammen med tagger dig på Facebook, så dine forældre opdager det. Hvem bebrejder du? Dig selv? Personen der taggede dig? Eller dine forældre fordi du synes de holder øje med dig?

Til inspiration

http://sikkerchat.dk/da-DK/7-9-klasse.aspx

https://www.kfst.dk/socialstar

https://www.nets.eu/

https://m.facebook.com/medieraadet/videos/1463433500407101/?refsrc=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fwatch%2F&_rdr

https://digitaldannelse.org/vidensbase/it-i-undervisningen-10-teknologier-du-skal-kende/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget?fbclid=IwAR3AUe0sVv3llAcWAsW56pP5QYL4h8fPcqsjwyXPHJLL4ZnqwFtMT6OTwb4

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat-sikker-adfaerd-paa-nettet/deshame-et-undervisningsmateriale-om-digitale-sexkraenkelser/lektion-1-faelles-grundregler/

8. klasse

Baggrund

For størstedelen af os alle er internettet et sted fyldt med muligheder. Da Sir Tim Berners Lee skabte WWW havde han ingen anelse om, hvad folk ville bruge det til. Hans drøm var at det ville være en hjælpende hånd til at fremme demokratiske principper og fremme ytringsfrihed. I dag taler vi om Fake News og vi har svært ved at skille det sande fra det usande. Sir Tim Berners Lee frygter at pengefolk kan skade det demokratiske og frie internet.

Så med andre ord; Der kan være ulemper ved at begå sig på nettet. Det er derfor vigtigt at børn og unge tidligt lærer at se på digitale medier opslag med kritiske øjne. Det vil hjælpe dem med at handle forsvarligt i forhold til dem selv, men også til andre.

Øvelser og spørgsmål

Google dig selv! Lad eleverne google sig selv. Hvad kommer der frem? Som underviser er det vigtigt at du her er meget opmærksom på, hvad der dukker op hos den enkelte. Nogle kan eksempelvis have været udsat for "Fake Nudes". Træd varsomt. Tal gerne med eleverne om det inden der googles. Diskutér herefter nedenstående spørgsmål i plenum.

Er der noget der kommer bag på jer? Noget I ikke anede ville dukke op?
Er der noget I gerne så blive fjernet?
Sætter det nogle tanker i gang hos jer? Hvilke? Deling fremover?
Hvad tror I at informationerne om jer bliver brugt til?
Har I nogen idé om hvor længe informationerne bliver liggende på nettet?
Privatindstillinger på diverse sociale medieplatforme? Er I opmærksomme på dem?

Til inspiration

https://faktalink.dk/ (Falske nyheder)

https://www.childline.org.uk/ (Fake Nudes)

https://skoletjenesten.dk/ (Digitale fodspor og sociale medier)  

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat-sikker-adfaerd-paa-nettet/deshame-et-undervisningsmateriale-om-digitale-sexkraenkelser/lektion-1-faelles-grundregler/

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget?fbclid=IwAR3AUe0sVv3llAcWAsW56pP5QYL4h8fPcqsjwyXPHJLL4ZnqwFtMT6OTwb4

9. klasse

Baggrund

De seneste år har bragt os meget tæt på en absolut sammensmeltning mellem den analoge verden, som vi kendte den præ www og den digitale verden. Det er gået stærkt. Året 2012 er særligt for folk der beskæftiger sig med www fænomenet. Fordi i 2012 fyldte de første "digitalt indfødte" 18 år. WWW går tilbage til 1994 og på ikke en gang tre årtier er verden forandret for evigt.

Der er tale om en social samværs sammensmeltning. De unge skelner ikke lige så kategorisk som folk født før 1994 mellem samværsformerne; digitale eller analoge. Derfor skal eleverne drøfte grundlæggende værdier, holdninger og handlinger i relation til den virtuelle verden.

Det skal de for at fremme forståelsen af sammensmeltningen mellem de to samværsformer. Og i forlængelse skal de debattere, hvordan de undgår at blive snydt på nettet via eksempelvis mails.

Øvelser og spørgsmål

Eleverne skal debattere/diskutere nedenstående spørgsmål i mindre grupper. Saml op i plenum.

Er det okay at tage billeder fra en fest og lægge op på et socialt medie?
Ser I et dilemma i at gøre det?
Inviterer I til fest over sociale medier? Hvilke ulemper eller fordele ser I ved det?
Ekskluderes fra fællesskabet, hvis man ikke deltager på sociale medier?
Har i kontakt/relationer med familiemedlemmer på sociale medier? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Kan I se om der er tale om en fake online shop? Hvilke tegn vil I kigge efter for at afgøre det?
Phishing mails vinder frem! Hvilke tegn ser I efter, når I er i tvivl?
Og noget så gammeldags som mails: Kan I se om de er falske? Kan de falske anmeldes?

Til inspiration

https://sikkerdigital.dk/

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat-sikker-adfaerd-paa-nettet/deshame-et-undervisningsmateriale-om-digitale-sexkraenkelser/lektion-1-faelles-grundregler/

https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/digitale-tjenester/fupmails-saadan-gennemskuer-du-dem

https://www.digitalsikkerhed.dk/

https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/undervisningsmateriale/digital-start/

10. klasse

Baggrund

Hævnporno og deling af intime billeder (kaldet nudes) er et eviggyldigt emne. Eller det er det blevet. Men ifølge Ungeprofilundersøgelsen fra 2019 tyder det på, at unge mennesker langsomt bliver bedre til ikke at dele nøgenbilleder. Særligt ikke med 3. person! Det er nyt!

Umbrellasagen (https://newsbreak.dk/) var sagen vi ikke ønskede, som dog alligevel har fået os alle til at overveje en ekstra gang, før vi deler nøgenbilleder af os selv eller af andre. Nudes er især noget der rammer piger/kvinder. Viborg mappen https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-viborgensere-viborg-mappen-er-en-skamplet-paa-byen var det første kendte danske skræk eksempel, på nøgenbilleddeling sat i system.

De unge i 10. klasse ved allerede en masse om dette, men de skal også vide hvordan det kan forebygges og hvad man gør hvis "uheldet" er ude. Vi ved, at mange unge deler nøgenbilleder med kæresten. Ikke af kæresten, men med! Vi mangler at tale om konsekvenser. Eleverne skal samtidig reflektere over retten til et privatliv. Denne ret er ikke længere selvskrevet. Internettets sociale medieudbydere går længere og længere for, at gøre brugerne interessante for firmaer, der ønsker at reklamere.

Øvelser og spørgsmål

Eleverne skal diskutere nedenstående spørgsmål i mindre grupper. Saml op i plenum.

Hvad forstår I ved begrebet "hævnporno"?
Hvorfor tror I at unge mennesker deler "hævnporno"?
Hvem har skylden for deling af et nøgenbillede? (Inddrag gerne eksempler I måtte kende).
Hvad kan man gøre, hvis man opdager at man selv er nøgendelt eller én man kender er?
Er det i orden at kæresten har adgang til din telefon, I-pad eller pc?  
Er det i orden at sige fra hvis kæresten vil have adgang til eksempelvis din smartphone? Begrund.

Til inspiration

https://redbarnet.dk/sletdet/

https://redbarnet.dk/

https://dkr.dk/

https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/undervisningsmateriale/digital-start/

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat-sikker-adfaerd-paa-nettet/deshame-et-undervisningsmateriale-om-digitale-sexkraenkelser/lektion-1-faelles-grundregler/

Forældremøde fra daginstitution til og med 10. klasse

Forældremøder er en effektiv måde at kalde sammen på. Et Forældremøde vedrørende digitale medier står bedst, hvis det kommer som opfølgning på, at klassen har arbejdet med eksempelvis "digitale sociale medier", eller som en forløber for at klassen skal arbejde med digitale sociale medier. Det giver forældrene et fælles udgangspunkt med deres barn i.f.t at tale om sociale digitale medier.

Oplæg i klassen og Forældremøder fungerer i "konflikt-tid", men langt mere optimalt inden konflikten opstår. Forældremøder er en god måde, at skabe fællesskab for vores børns bedste. Ved at have deltaget på det samme Forældremøde opstår der klarhed over forventninger til hinanden, hvordan hjælper vi hinanden bedst, hvilken stemning ønsker vi skal drive vores børns klasse og hvilke regler, kan vi med forebyggelse in mente bakke op om, for fællesskabets bedste?

Særligt de Sociale Digitale Mediers dominans i hverdagen er vigtigt, at mødes om. På et Forældremøde behøver I som forældre ikke opnå enighed, men alene debatten, med afsæt i et alders- og klassetrins svarende oplæg, stiller både forældre og børn bedre.

Vi ved at klassens trivsel påvirkes (i værste tilfælde dikteres) af elevernes brug af medierne. Børn og unges interne sprogbrug er for nogle forældre en udfordring. Børn og unges tidsforbrug er for andre forældre det store tema, mens en tredje gruppe forældre oplever, at de ikke forstår den fagre nye verden og fascinationen af denne. Nogle kombinerer muligvis alle tre, eller tilføjer selv yderligere til listen over Sociale Digitale Medier? Der er grund til at mødes.

På Forældremøder vil den Digitale dannelses- og trivselskonsulent tale ud fra nyeste viden og forskning. Inspirere forældre til, hvordan man bedst hjælper sit barn ud fra alder og klassetrin. Hvad indeholder et godt digitalt liv? Er gaming farligt? Hvordan skelner man mellem afhængighed og vane? Hvad er god tone og god stil på nettet? Hvor er faldgruberne og hvordan undgår vi dem? Må vi som forældre blande os? Er der trends vi bør kende til?   

Og ja! Vi kommer til, at tale om jer forældre og om jeres digitale vaner. Det er vigtigt, at vi fremstår troværdigt for vores børn og unge mennesker. Brugen af Sociale Digitale Medier er aktuelt for os alle – børn som voksne. Vi – forældregenerationen er ikke digitalt indfødte, men vi kan hjælpe vores børn og unge mennesker med at navigere etisk fornuftigt. Det er én af måderne af skabe digitalt dannede unge mennesker på. Det skal vi hjælpes om! Og i øvrigt fulgte der ingen vejledning med til de unge der nu kan kaldes digitalt indfødte! Lad os famle sammen!

I kan altid kontakte Digital dannelses- og trivselskonsulenten og jeg vil meget gerne ud og møde jer og forhåbentlig inspirere, åbne nye vinkler og oplyse. Vi mødes analogt til et digitalt møde!

Digitale medier - et oplæg til elever fra 0. klasse - 10. klasse

Digital Dannelses- og trivselskonsulenten bistår gerne med oplæg i grundskolen fra 0. klasse til og med 10. klasse. I samarbejde med klassens lærere. Jeg tilbyder gerne ”supervision” eller måske rettere oplysning om, hvad der rører sig og hvordan I kommer bedst omkring digitale fænomener. Vi kigger også på sproget, som jævnligt får et meget hårdt udtryk:

https://www.youtube.com/watch?v=t8n9RQiTyqo

Oplæggene er aldersopdelt og tager sit udgangspunkt i hvad der er særligt populært og brugt blandt eleverne på det givne klassetrin.

Der er tale om holdningsoplæg. Eleverne gøres derfor til aktive medspillere. Der tages udgangspunkt i deres erfaringer og perspektiv.

Under Inspiration til undervisning fra 0. – 10. klassetrin kan I også selv tage hul på emnet og lade jer inspirere.

Eleverne vil kunne "risikere" at skulle deltage i en hurtigt spørgeundersøgelse på eksempelvis "Socrates", sådan at vi umiddelbart efter hvert spørgsmål, får svarene op på en fælles skærm.

Alle oplæg tager udgangspunkt i nyeste viden- og forskning. Ingen oplæg handler om løftede pegefingre. Meningen er at skabe inspiration og vække nysgerrighed.

Der er dog stor sandsynlighed for, at advarsler mod særlige digitale fænomener kan forekomme. Det er trods alt ikke alt på de digitale sociale medier, som tjener et godt og værdigt formål. Ligeledes vil jeg i samme ombæring ligefrem opfordre til, at bruge de digitale sociale medier. Intet er sort/hvidt. Heller ikke her!

I kan altså vælge, at have mig med i forbindelse med eksempelvis en emneuge, hvor klassen/skolen arbejder med Digitale Sociale Medier, eller som en del af børnenes og de unges dannelse set i et digitalt perspektiv.

Alle oplæg kræver tid, så afsæt som absolut minimum en dobbelt lektion. Der er meget at tage fat i og på og det er ærgerligt, at afsætte for lidt tid til et evigt aktuelt tema.

Jeg glæder mig til at høre fra jer og til at besøge jer ude på skolerne.

Dennis Lindholm Nielsen, Digital dannelses- og trivselskonsulent, Bornholms Regionskommune. 

Digitale medieordbøger

Det digitale sprog og dets omfang i ord og forkortelser er i konstant udvikling og der kommer hele tiden nye ord til. I udgangspunktet er det svært for langt størstedelen af den voksne befolkning, at forstå både omfanget og hurtigheden. Jeg indsætter nogle links som kan gøre dig mere gangbar ud i det digitale vokabularium. Er du på Messenger eller sms med dit barn/unge menneske, så har jeg også tilføjet et par sms ordbøger. Hos generation AATK (Always At The Keyboard) er forkortelser mere en regel end en undtagelse.

https://onlinesynlighed.dk/some-ordbog/

https://redbarnet.dk/foraeldre/leksikon/

https://www.dinordbog.dk/sms-ordbog/

https://www.nikri.dk/sms/index.html

https://sproget.dk/temaer/sproget-pa-de-digitale-og-sociale-medier