Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Børn, unge, familie Dagtilbud 0-6 år Inklusions- og ressourceteam

Inklusions- og ressourceteam

​Inklusions- og ressourceteamet er et tiltag under Dagtilbud, som har til formål at understøtte arbejdet med inklusion i de kommunale og private dagtilbud med fokus på den forebyggende indsats.

Inklusions- og ressourceteamet kan kontaktes tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 9-12 på telefon: 61 13 63 89.

Man kan desuden kontakte teamet via mail: inklusionogressourceteamet@brk.dk, hvor man kan forvente svar inden for 2-4 arbejdsdage.

Hvem kan kontakte Inklusions- og ressourceteamet?
Forældre til børn i førskolealderen, personaler i dagtilbud, samt andre relevante fagpersoner.

Formålet med en henvendelse til teamet er, at drøfte bekymringer og en eventuel indsats kan herefter iværksættes. Dette kan enten være et refleksionsforløb omkring den pædagogiske praksis eller et møde i Ressourceporten.

Hvad kan Inklusions- og ressourceteamet tilbyde?

  • Refleksionsforløb
  • Boostforløb
  • Ressourceforløb
  • Feuersteinforløb
  • Marte Meo forløb
  • Undervisning i Tegn Til Tale
  • Oplæg på personale- og/eller forældremøder

Ressourceporten er et tiltag mellem PPR og Dagtilbud, som har til formål at skabe en relationel koordineret indsats omkring børn i førskolealderen.

Refleksionsforløb

I et refleksionsforløb er det i høj grad den pædagogiske praksis der er i fokus. Der arbejdes med systemisk tænkning ud fra et pædagogisk inkluderende perspektiv (inklusion handler om at dagtilbuddet skaber rammer og betingelser for, at den enkelte kan finde sin plads i fællesskabet).

I forløbet indsamles information om de systemer (eksempelvis samling) et eller flere børn falder ud af, frem for at være optaget af, at indsamle information om de børn der falder ud af systemet.

Der indsamles information om relationer, helheder og sammenhænge, frem for individualiserende fortællinger om børnene.

Der arbejdes med den systemiske model "at lære at lære", hvor der er bestemte faser personalet og inklusions- og ressourcepædagogen skal gennemgå i en bestemt rækkefølge. Den kan opfattes som en procesguide. Dermed tilegner personalet og inklusions- og ressourcepædagogen sig viden om, hvad der er i spil i den pædagogiske praksis, samtidig med, at der skabes mulighed for at igangsætte alternative interventioner i praksisfeltet.

Et refleksionsforløb indeholder i alt 4 møder, samt et opfølgningsmøde, 1-3 måneder efter forløbets afslutning.

Første møde har en varighed af 75 minutter, andet, tredje og fjerde møde har en varighed af 60 minutter.

Opfølgningsmødet har en varighed af 30 minutter.

Inklusions- og ressourcepædagogen er mødeleder.

Inklusions- og ressourcepædagogens positionering i refleksionsforløbet

Inklusions og ressourcepædagogen vil i højere grad positionere sig som proceskonsulent frem for ekspertkonsulent.
Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående model:

Ekspertkonsulenten skal:

  • Have ekspertise i forhold til indholdet i deltagernes problestilling
  • Give sin mening til kende
  • Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare
  • Give svar
  • Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger

Proceskonsulenten skal:

  • Have ekspertise i forhold til processen med deltagerne
  • Bidrage til, at andre kan skabe mening
  • Udforske for at deltagerne kan blive klogere på, hvad de tænker
  • Stille spørgsmål
  • Facilitere processen, så deltagerne selv udvikler idéer og løsninger

Forudsætninger og praktiske rammer for at et refleksionsforløb kan gå i gang

Den faglige pædagogiske leder af dagtilbuddet understøtter, at der kan arbejdes med organiseringen i dagtilbuddet herunder også personalets samarbejde.  

Personalet vil gerne indgå og understøtte arbejdet med egen praksis og faglighed og udvikle denne.

Der kan være flere refleksionsforløb i samme dagtilbud, men ikke på samme stue.

Et refleksionsforløb varer i 2-4 måneder og afsluttes med et opfølgningsmøde, der ikke skakl afholdes inden for de 2-4 måneder.

Boostforløb

Ressourceporten kan vurdere, at det vil være relevant at igangsætte et boostforløb i forhold til en gruppe børn eller et enkelt barn.

Formålet med et boostforløb er, at styrke det inkluderende læringsmiljø med et fokus på den pædagogiske praksis i forhold til relationer, sammenhænge og helheder. Dette vil sige, at vi stadig er optaget af at undersøge den pædagogiske praksis rundt om barnet/børnegruppen, men er samtidig opmærksom på, at der også kan være behov for at blive klogere på andet end den pædagogiske praksis.

Der arbejdes med den systemiske model "at lære at lære", hvor bestemte faser skal gennemgås i en bestemt rækkefølge. Det kan opfatte som en procesguide. Dermed tilegnes viden om, hvad der er i spil i den pædagogiske praksis, og hvad der er i spil hos barnet/børnegruppen, samtidig med, at der er mulighed for at igangsætte alternative interventioner i praksisfeltet.

Et boostforløb indeholder minimum 4 møder, samt et opfølgningsmøde 1-3 måneder efter forløbets afslutning.
Første møde har en varighed af 75 minutter. Andet, tredje og fjerde møde varer 60 minutter.
Opfølgningsmødet har en varighed af 30 minutter.

På fjerde møde inviteres koordinator eller leder for Inklusions- og ressourceteamet samt andre relevant personer.

Inklusions- og ressourcepædagogen er mødeleder.


Inklusions- og ressourcepædagogens positionering i boostforløbet

Inklusions og ressourcepædagogen vil både positionere sig som proceskonsulent og ekspertkonsulent. Dette afhænger af, hvilken positionering der kan være behov for.
Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående model:

Ekspertkonsulenten skal:

  • Have ekspertise i forhold til indholdet i deltagernes problestilling
  • Give sin mening til kende
  • Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare
  • Give svar
  • Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger

Proceskonsulenten skal:

  • Have ekspertise i forhold til processen med deltagerne
  • Bidrage til, at andre kan skabe mening
  • Udforske for at deltagerne kan blive klogere på, hvad de tænker
  • Stille spørgsmål
  • Facilitere processen, så deltagerne selv udvikler idéer og løsninger

Forudsætninger og praktiske rammer for at et boostforløb kan gå i gang

Den faglige pædagogiske leder af dagtilbuddet understøtter, at der kan arbejdes med organiseringen i dagtilbuddet herunder også personalets samarbejde. 

Personalet vil gerne indgå og understøtte arbejdet med egen praksis og faglighed og udvikle denne.

Der kan være flere boostforløb i samme dagtilbud, men ikke på samme stue.

Et boostforløb varer i ca. 3 måneder og afsluttes med en evaluering og et opfølgningsmøde.

Kan der ikke blive enighed mellem forældre, dagtilbuddet og inklusions- og ressourcepædagogen, er det i sidste ende leder af Dagtilbud, der træffer en beslutning.

Ressourceforløb

det vil være relevant at igangsætte et ressourceforløb i forhold til en gruppe eller et enkelt barn.
Formålet med forløbet er at styrke det inkluderende læringsmiljø, og der arbejdes med pædagogisk praksis med fokus på relationer, sammenhænge og helheder. Varigheden af et ressourceforløb fastlægges af Ressourceporten.

Når et ressourceforløb igangsættes, arbejdes der i den første periode med den systemiske model "at lære at lære", hvor bestemte faser, skal gennemgås i en bestemt rækkefølge. Det kan opfattes som en procesguide. Dermed tilegnes viden om, hvad der er i spil i den pædagogiske praksis, og hvad der er i spil hos barnet/børnegruppen, samtidig med, at der er mulighed for at igangsætte alternative interventioner i praksisfeltet.

Formålet med dette er, at personalet og inklusions og ressourcepædagogen får mulighed for at formulere, hvad de ønsker at blive klogere på, inden der igangsættes interaktioner i forhold til barnet/børnegruppen. Formålet er også at skabe en pædagogisk handleplan, så der er mål og retning i den pædagogiske indsats.

Planlægningen sker i samarbejde mellem personalet og inklusions og ressourcepædagogen.

 

På første møde (90 min.) tales om, hvilke områder, det ønskes at indsamle viden om, samt på hvilken måde dette skal gøres.

Imellem første og andet møde indsamler personale og inklusions og ressourcepædagogen viden i form af observationer, litteratur eller andet.

På andet møde (60 min.) analyseres den indsamlede viden og det aftales, på hvilken måde den nye viden kan afprøves i praksisfeltet.

På tredje møde (60 min.) analyseres de tiltag, der er blevet afprøvet i praksisfeltet og på dette møde aftales også, hvilken ny viden der skal deles med andre.

Derefter inviteres forældre til et møde (60 min.), hvor der informeres om indholdet i den pædagogiske handleplan, samt indgås aftaler om hvilke ansvarsområder personale, inklusions og ressourcepædagog samt forældre har.

Undervejs i ressourceforløbet afholdes pitstop-møder mellem personalet og inklusions og ressourcepædagogen. Pitstop-møder er kortvarende møder (15-30 min.) hvor der tales om, hvad man er optaget af og hvilke aftaler, der skal laves frem til næste pitstop-møde.

Formålet med dette er, at sikre at de tiltag, der er igangsat fortsat er relevante.

Ved forløbets afslutning afholdes et evalueringsmøde, hvor leder for inklusions og ressourceteamet og andre relevante deltagere inviteres.

Inklusions- og ressourcepædagogen er mødeleder.

Feuersteinforløb

Hvem er Feuerstein?

Reuven Feuerstein blev født i 1921 i Rumænien og blev uddannet lærer. Siden læste han til psykolog. Han kortlagde menneskets 28 kognitive funktioner og lavede på den baggrund en række papir – og blyantopgaver, som sikrer, at barnet træner funktionerne på alle mulige måder.

Feuersteins tænkning og teori

Udgangspunktet for Feuersteins tænkning og teori er, at mennesket har evnen til at forandre sig og tilpasse sig nye situationer. Dvs. at uanset hvilke vanskeligheder et barn har, er der mulighed for udvikling og mulighed for at lære. Man kan sige, det er læren om at lære – en bevidstgørelse hos barnet af, hvilke strategier der er brug for ved løsning af opgaver eller i samværet med andre mennesker.

Feuerstein metoden er baseret på, at den voksne sammen med barnet går på opdagelse i f.eks. opgaver.  Dette giver mulighed for at forstå, hvordan barnet oplever og ser verdenen/opgaver og på den måde kan tilrettelægge opgaver mere detaljeret. Denne tilgang kaldte Feuerstein for medieret læring og den voksne mediator.

Sidst, men måske vigtigst af alt, skal der kobles mellem de stillede opgaver og den omverden og hverdag som barnet agerer i, således at barnet finder ud af, at der er en sammenhæng mellem de principper og strategier det har lært i træningen og dets hverdag og på den måde til at opøve indsigt i sammenhængen

Hvor langt er et Feuersteinsforløb?

Det anbefales, at et Feuersteinforløb strækker sig over ca. 12 uger.

Hvor kan jeg læse mere om Feuerstein?

Besøg evt. Feuerstein hjemmeside for mere information:

https://www.feuerstein.dk

 

Praktikbeskrivelse - for pædagogstuderende