Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Børn, unge, familie Dagtilbud 0-6 år Inklusions- og ressourceteam

Inklusions- og ressourceteam

​Inklusions- og ressourceteamet er et tiltag under Dagtilbud, som har til formål at understøtte arbejdet med inklusion i de kommunale og private dagtilbud med fokus på den forebyggende indsats.

Inklusions- og ressourceteamet kan kontaktes tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 9-12 på telefon: 61 13 63 89.

Man kan desuden kontakte teamet via mail: inklusionogressourceteamet@brk.dk, hvor man kan forvente svar inden for 2-4 arbejdsdage.

Hvem kan kontakte Inklusions- og ressourceteamet?
Forældre til børn i førskolealderen, personaler i dagtilbud, samt andre relevante fagpersoner.

Formålet med en henvendelse til teamet er, at drøfte bekymringer og en eventuel indsats kan herefter iværksættes. Dette kan enten være et refleksionsforløb omkring den pædagogiske praksis eller et møde i Ressourceporten.

Hvad kan Inklusions- og ressourceteamet tilbyde?

  • Refleksionsforløb
  • Ressourceforløb
  • Feuersteinforløb
  • Marte Meo forløb
  • Undervisning i Tegn Til Tale
  • Oplæg på personale- og/eller forældremøder

Ressourceporten er et tiltag mellem PPR og Dagtilbud, som har til formål at skabe en relationel koordineret indsats omkring børn i førskolealderen.

Refleksionsforløb

Når dagtilbud, forældre eller andre personer henvender sig til inklusions og ressourceteamet for at indlede et samarbejde, kan vi igangsætte et refleksionsforløb i forhold til læringsmiljøer, en gruppe børn eller et enkelt barn. Dette betyder at vi ikke kan afholde et møde i ressourceporten før der har været et refleksionsforløb der vedrører henvendelsen.
 
Formålet med forløbet er, med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, at styrke det inkluderende læringsmiljø, med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I et refleksionsforløb benyttes procesguiden "at lære at lære", hvor der indsamles viden om, hvad der er på spil i de pædagogiske læringsmiljøer ift. temaer, hypoteser, undersøgelsesspørgsmål, vidensindsamling og evaluering.
Procesguiden "at lære at lære" sætter gang i og fastholder en målrettet arbejdsproces i forløbet, hvor der via vidensindsamling, afprøvninger og efterfølgende refleksioner, dannes grundlag for at styrke den pædagogiske praksis.

Et refleksionsforløb indeholder 5 møder. Møde 1 varer 75 minutter, de resterende møder varer 60 minutter. Mellem møde 1 og 2, samt møde 2 og 3, indsamles der viden i læringsmiljøet i form af skriftlige eller videoobservationer.

Inklusions- og ressourcepædagogen er mødeleder på samtlige møder og renskriver også referaterne.

Det er vigtigt, at det er de samme deltagere på alle møderne, da processen og refleksionerne på møderne igangsættes, bevares og foregår imellem de faste mødedeltagere.

På møderne vil inklusions- og ressourcepædagogen i højere grad positionere sig procesorienteret frem for ekspertorienteret. Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående model 1 (fra bogen "konsulent men hvordan):

Når man er ekspertorienteret skal man:

  • Have ekspertise i forhold til indholdet i deltagernes problestilling
  • Give sin mening til kende
  • Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare
  • Give svar
  • Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger

Når man er procesorienteret skal man:

  • Have ekspertise i forhold til processen med deltagerne
  • Bidrage til, at andre kan skabe mening
  • Udforske for at deltagerne kan blive klogere på, hvad de tænker
  • Stille spørgsmål
  • Facilitere processen, så deltagerne selv udvikler idéer og løsninger

Et refleksionsforløb har desuden mulighed for et tættere samarbejde mellem personale og inklusions- og ressourcepædagogen, hvor de sammen kan være til stede i læringsmiljøet "skulder ved skulder". Dette kan variere og aftales mellem de involverede personer.

Når der foretages vidensindsamling og denne viden skal deles med andre kan inklusions- og ressourcepædagogen også være deltagende i dette. I den forbindelse kan indsamlede videoobservationer ikke benyttes til vidensdeling, da de er klippede versioner af et øjebliksbillede fra praksisfeltet.

Der kan være flere refleksionsforløb på samme tid i samme dagtilbud, men ikke på samme stue.

Forældrene er ikke deltagere på møderne i forløbet, da det er den pædagogiske praksis der indsamles viden om.  Personalet skal dog altid informere forældrene om, at et refleksionsforløb igangsættes, især hvis forløbet omhandler pædagogikken omkring enkelte børn. Omhandler forløbet en gruppe børn, skal dagtilbuddet informere om, at man samarbejder med Inklusions- og ressourceteamet for at undersøge læringsmiljøerne.

Eventuelle indsamlede skriftlige eller videofilmede observationer vil ikke blive gemt af inklusions og ressourceteamnet, når forløbet er afsluttet. Dagtilbuddet kan dog gemme skriftlige observationer samt referatet fra møderne, hvis de ønsker dette.

Ressourceforløb

Ressourceporten kan bevilge et ressourceforløb i forhold til en gruppe eller et enkelt barn.
Formålet med forløbet er, med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, at styrke det inkluderende læringsmiljø, med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I et ressourceforløb er inklusions- og ressourcepædagogen til stede i praksisfeltet sammen med personalet og arbejder direkte med børnene. Et ressourceforløb bevilges som udgangspunkt i 6 måneder.

Et ressourceforløb går på to ben:

  • Det ene ben handler om det pædagogiske arbejde med barnet/børnegruppen, hvor inklusions- og ressourcepædagogen er aktiv i praksisfeltet sammen med personalet.
  • Det andet ben handler om at undersøge læringsmiljøerne sammen.

Inden ressourceforløbet igangsættes, afholder inklusions- og ressourcepædagogen et opstartsmøde med forældre, dagtilbud og evt. andre fagpersoner, for blandt andet at drøfte forventninger, aftale hvad den pædagogiske opgave går ud på, samt hvilke tidspunkter inklusions- og ressourcepædagogen er til stede i dagtilbuddet.

Der er mulighed for at holde andre møder i forløbet, enten i forhold til at beskrive en handleplan, pitstopmøder, udefylde DPU, SMITTE eller andet. Disse møder aftales mellem forældre, personale og inklusions- og ressourcepædagogen.

Ved forløbets afslutning afholdes et evalueringsmøde (60 min.), hvor leder eller koordinator for Inklusions- og ressourceteamet og andre relevante deltagere inviteres.

I et ressourceforløb benyttes procesguiden "at lære at lære", hvor der indsamles viden om, hvad der er på spil i de pædagogiske læringsmiljøer.

Det er vigtigt, at det er de samme deltagere på alle møderne, da processen og refleksionerne på møderne igangsættes, bevares og foregår imellem de faste mødedeltagere.

Forældrene er ikke deltagere på "at lære at lære" møderne, men inviteres til møder i ressourceforløbet, når det er relevant.
Procesguiden "at lære at lære" sætter gang i og fastholder en målrettet arbejdsproces i forløbet, hvor der via vidensindsamling, afprøvninger og efterfølgende refleksioner, dannes grundlag for at styrke den pædagogiske praksis.

I forløbet arbejdes der blandt andet med temaer, hypoteser, undersøgelsesspørgsmål, vidensindsamling og evaluering.

Møde 1 varer 75 minutter, de resterende møder varer 60 minutter.

Inklusions og ressourcepædagogen er mødeleder på disse møder og renskriver også referaterne.

På "at lære at lære" møderne vil inklusions og ressourcepædagogen i højere grad positionere sig procesorienteret frem for ekspertorienteret. Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående model 1 (fra bogen "konsulent men hvordan):

Når man er ekspertorienteret skal man:

  • Have ekspertise i forhold til indholdet i deltagernes problestilling
  • Give sin mening til kende
  • Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare
  • Give svar
  • Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger

Når man er procesorienteret skal man:

  • Have ekspertise i forhold til processen med deltagerne
  • Bidrage til, at andre kan skabe mening
  • Udforske for at deltagerne kan blive klogere på, hvad de tænker
  • Stille spørgsmål
  • Facilitere processen, så deltagerne selv udvikler idéer og løsninger

   

Feuersteinforløb

Hvem er Feuerstein?

Reuven Feuerstein blev født i 1921 i Rumænien og blev uddannet lærer. Siden læste han til psykolog. Han kortlagde menneskets 28 kognitive funktioner og lavede på den baggrund en række papir – og blyantopgaver, som sikrer, at barnet træner funktionerne på alle mulige måder.

Feuersteins tænkning og teori

Udgangspunktet for Feuersteins tænkning og teori er, at mennesket har evnen til at forandre sig og tilpasse sig nye situationer. Dvs. at uanset hvilke vanskeligheder et barn har, er der mulighed for udvikling og mulighed for at lære. Man kan sige, det er læren om at lære – en bevidstgørelse hos barnet af, hvilke strategier der er brug for ved løsning af opgaver eller i samværet med andre mennesker.

Feuerstein metoden er baseret på, at den voksne sammen med barnet går på opdagelse i f.eks. opgaver.  Dette giver mulighed for at forstå, hvordan barnet oplever og ser verdenen/opgaver og på den måde kan tilrettelægge opgaver mere detaljeret. Denne tilgang kaldte Feuerstein for medieret læring og den voksne mediator.

Sidst, men måske vigtigst af alt, skal der kobles mellem de stillede opgaver og den omverden og hverdag som barnet agerer i, således at barnet finder ud af, at der er en sammenhæng mellem de principper og strategier det har lært i træningen og dets hverdag og på den måde til at opøve indsigt i sammenhængen

Hvor langt er et Feuersteinsforløb?

Det anbefales, at et Feuersteinforløb strækker sig over ca. 12 uger.

Hvor kan jeg læse mere om Feuerstein?

Besøg evt. Feuerstein hjemmeside for mere information:

https://www.feuerstein.dk

 

Praktikbeskrivelse - for pædagogstuderende