Støtte og rådgivning
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Børn, unge, familie Støtte, indsats, rådgivning

Støtte, indsats, rådgivning

​​​Her kan du læse mere om forskellige støtteordninger og andre tiltag for familier, børn, unge og par.

Hvis du er gravid eller har fået barn, kan du læse mere på Sundhedsplejen

Hvis du er bekymret for dit barns udvikling eller trivsel i dagtilbud eller inden det skal starte i et dagtilbud, læs mere under Ressourceporten.

Hvis din familie og barn har vanskeligheder, der kræver lidt mere intensiv hjælp, kan sagsbehandleren på baggrund af en undersøgelse, sammen med dig og familien, finde frem til relevant hjælp. Sagsbehandleren visiterer til relevant tilbud i henhold til Serviceloven.

Der skelnes mellem:
  • Kompetente børn
  • Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer
  • Børn med særlige behov af kronisk eller længerevarende karakter
  • Børn med væsentligt behov for særlig støtte
  • Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade
For børn med særlige behov skal problemerne løses inden for de almindelige tilbud (skole, daginstitution, PPR med videre) eventuelt suppleret med rådgivning fra familiebehandlingen.

Børn med væsentligt behov skal i udgangspunkt blive i eget hjem med støtte.

Børn i åbenbar risiko, skal som udgangspunkt anbringes, men kan også støttes i netværket.

De relevante tilbud finder enten sted ud fra regionskommunens egne tilbud eller etableres ved samarbejde med andre.

Familiebehandling

Der udarbejdes en foreløbig behandlingsplan, der beskriver hvordan indsatsen skal tilrettelægges i de første 3 måneder (hvilke metoder der anvendes og hvordan indsatsen koordineres​).

Behandlingsplanen revideres efter 3 måneders introduktionsforløb.

Indsatsen kan etableres som:

  • Et praktisk pædagogisk tilbud i hjemmet
  • Et familiebehandlingsforløb
  • Et familieterapeutisk forløb i lokal på Østre Skole.
  • Et samtaleforløb primært rettet mod forældrene.

Se mere under Familiebehandlingen.

Anden form for indsats

Udover familiebehandling kan der etableres:

  • Døgnophold for barn og familie
  • Aflastning (Familier eller institution)
  • Fast kontaktperson
  • Anbringelse uden for hjemmet
  • Formidling af praktiktilbud

Regionskommunens egne tilbud

 

Kontakt

Center for Børn og Familie

Telefon: 56 92 42 00
Telefontid hver dag mellem
kl. 09.00-11.30 

bf@brk.dk

Indeholder henvendelsen personfølsomme oplysninger; brug sikker mail (du skal have installeret et certifikat for at sende sikkert):
sikkerpost@brk.dk

Socialrådgiverne træffes kun i begrænset omgang på tirsdage.

Du kan altid benytte kommunens hovednummer, som er: 56 92 00 00.