Naturpleje

Naturplejeindsatsen skal ske i tæt samarbejde med brugerne, herunder turisterhvervet, de grønne organisationer, borgerforeningerne og med landbruget. Et væsentligt samarbejdsforum er Det Grønne Råd, hvor jordbrugets organisationer, turisterhvervet, Bornholms Museum, Bornholms Statsskovdistrikt og 6 grønne organisationer er repræsenteret.
 
Bornholm er kendt som det eneste sted i Danmark, hvor grundfjeldet er synligt og gør visse arealer umulige at dyrke. Men også på mange andre områder adskiller øen sig fra det øvrige Danmark. Hele 25 % af øens areal er dækket af skov, hvor landsgennemsnittets er 12 %. Pr. arealenhed er der langt flere stendiger og levende hegn end andre steder i landet. Øen er desuden gennemskåret af en mængde skovbevoksede sprækkedale. 
 

​Genopretning af enge og vandløb

For at forbedre levevilkårene for vandløbsfaunaen, ikke mindst havørreden, er der gennem årene fjernet en del forhindringer i vandløbene. Hvor man af forskellige årsager ikke har kunnet fjerne forhindringerne, er der etableret såkaldte omløb, så havørreden under sin gydevandring kan svømme udenom forhindringen.
Mange enge er gennem tiden drænet og mange vandløb rørlagt. Det har betydet en voldsom tilbagegang for flora og fauna, som er afhængige af våde arealer og småvandløb. Hvor det er muligt og hvor der har været interesse, er vandløb og enge retableret. 

Tilsyn med og pleje af fredede arealer

På Bornholm er ca. 4000 ha fredet ved en fredningsdeklaration. Heraf er ca. 3000 ha privat- eller kommunaltejet. Regionskommunen skal efter Natur-beskyttelseslovens bestemmelser føre tilsyn med de privat- og kommunaltejede fredede arealer for at sikre, at bestemmelserne i fredningsdeklarationerne ikke overtrædes. Desuden skal Regionskommunen udføre naturpleje i overenstemmelse med deklarationen. Plejen består oftest i at holde opvækst af træer og buske nede, at sørge for information samt at vedligeholde adgangsveje og stier i området. Det er dog ikke alle deklarationer, der angiver en plejeret eller forpligtigelse.

Kommunen udarbejder i samarbejde med ejere og andre plejeplaner for de frede områder. Der beskrives hvordan naturen skal passes i området.

 
Plejeplaner:
Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Den giftige kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes- det kræver også din indsats

Hvis kæmpe-bjørneklo får lov, danner den store, tætte bestande, der skygger alle andre planter ihjel. Derved forsvinder de mange forskellige slags planter og dyr, som ellers levede i området. Samtidig ser vi i disse år, at der kommer flere og flere kæmpe-bjørneklo. Også til områder, hvor der ikke tidligere har været bjørneklo.
 
En af grundene til at kæmpe-bjørneklo spreder sig så effektivt er, at en stor plante kan sætte ca. 50.000 frø, der kan overleve i op til 10 år i jorden, og mange vil stadig være spiredygtige. Og frøet kan sprede sig op til 2 kilometer fra moderplanten - endnu længere i vandløb!
Desuden er den giftig: Får man plantens saft på huden, risikerer man at få alvorlig, brandsårslignende eksem.
Derfor skal den bekæmpes!
 
For at bekæmpelsen skal være effektiv, er det vigtigt at alle planter fjernes. Er der bare planter tilbage ét sted ved et å-løb, vil bjørnekloen atter kunne kolonisere nedstrøms.

Hvordan kan du bekæmpe bjørnekloen

Bjørnekloen kan rodstikkes med en spade, fældes med et bjørneklo-jern eller med en le. Brug endelig ikke en kratrydder, der bare vil sprøjte den giftige saft op i ansigtet. Hvis bestandene er så store, at de ikke kan håndteres på denne måde, kan de også bekæmpes med sprøjtemidler. Brug Round Up Bio, hvis bjørnekloene står helt ned til vandløbet og pas på, at sprøjtemidlerne ikke kommer ud i åen. Sprøjtningen af bjørnekloen skal finde sted to gange inden den 5. juni med 2-4 ugers mellemrum. Læs mere i denne folder om bjørneklo.
 

Bekæmpelse af Bjørneklo 2015

Bornholms Regionskommune bekæmper bjørneklo på alle kommunens arealer samt på enkelte private arealer. Hertil kommer at mange private bekæmper planten. I de senere år er der i fire vandløbsoplande gjort en stor indsats fra både kommune og private. Der er tegnet fire kort samt et oversigtskort hvor du kan se hvor der efter kommunens vidende er blevet bekæmpet kæmpebjørneklo i 2015:
 
Melsted Å - Bekæmpelse 2015
Kobbe Å - Bekæmpelse 2015
Gydenså Melsted - Bækempelse 2015
Grødby Å - Bekæmpelse 2015
 
  
Oversigtskort - Alle fire vandløbsoplande