Rotter
Rotter udgør en meget reel sundhedsrisiko, både i byen og på landet, og rottebekæmpelse og -kontrol tages derfor særdeles alvorligt af myndighederne.
Det har vist sig umuligt at udrydde rotter, som er utrolig tilpasningsdygtige. På trods af en ihærdig indsats er problemet voksende, hvilket kan ses af antallet af rotteanmeldelser.
Har du ikke mulighed for at anmelde via hjemmesiden, kan du kontakte Natur, Miljø og Fritid hver mandag og onsdag mellem kl 7.30 og 8.30 på 56 92 20 80.
Bakterier og smittefare ved rotter
Da rotterne især bevæger sig rundt via kloaksystemet, er de rene bakteriebomber, der kan overføre sygdomme til mennesker - ikke mindre end 55 forskellige slags.
Den værste, bortset fra pest, som ikke længere ses på vores kanter, er leptospirose, herunder Weils syge, der smitter via urin fra rotter og mus, og som er dødelig i 5-15 procent af tilfældene. Hvor tidligere gennemsnitligt 12 mennesker hvert år blev smittet med leptospirose , er tallet siden 2004 fordoblet. Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.
Der er smitterisiko, blot man rører ved noget, som en rotte har strintet på. Derfor er det vigtigt at undgå fysisk kontakt med rotter og med materialer eller madvarer, som rotterne kan have haft kontakt med. Brug derfor altid handsker, hvis du er i tvivl.
Rotter kan forårsage materielle ødelæggelser
Ud over smitterislkoen anretter rotter skader på bygnmger og Installationer med deres gnaven.
Med deres store meJselformede fortænder kan de gnave sig igennem stort set alle materialer, som er mmdre hårde end Jern, både alummium og Zink, plast, kalksten og mursten - bare deres tænder kan få fat.
Desuden forårsager rotter store skader på vejnettet, hvor deres gangsystemer forårsager sætningsskader.
Det kan være dyrt at udbedre de mange forskellige skader, rotter påfører samfundet, og i nogle tilfælde, hvor det går ud over elinstallationer, kan de forårsage brand. I landområder går værder tabt, ved at rotter æder eller forurener fødevarer og dyrefoder.
Hvor lever rotter, og hvordan breder de sig?
Indtil for et par hundrede år siden var det den sorte rotte, også kendt som husrotten eller pestrotten, som var helt dominerede i Danmark, men billedet er vendt, så det nu næsten udelukkende er den brune rotte, man støder på her i landet. Den sorte rotte ses kun meget sjældent, når den er kommet hertil sammen med varer fra varmere lande.
Størrelse, kost og formering
Den brune rotte bliver omkring 45 cm lang, heraf er de 20 cm hale. En voksen han vejer typisk 250-300 g, men eksemplarer på mere end et halvt kilo er set. Hunnerne er gennemsnitligt lidt mindre.
Hvis vinteren er mild, eller rotten kan flytte indendørs, kan den formere sig hele året. En rottehun kan få tre-fem kuld på et år, hvert bestående af op til 12 unger. Ét rottepar bliver nemt til 50 rotter på bare et år, hvis de får de rigtige betingelser, men forsøg har vist, at et rottepar kan blive til så mange som 862 på et år.
Rotter kan forcere de fleste forhindringer
Rotten svømmer og dykker godt og klarer sig derfor fint i kloakker og afløb og ved søer og vandløb. Da den også er en dygtig graver, kan den grave sig op gennem flere meter jord for at nå op t1l overfladen fra dybtliggende kloakrør. Den kan også klatre op ad lodrette, ru mure og andet og kan spnnge op t1l 75 cm i højden, ligesom den kan flytte eller løfte dæksler, der veJer mere end et kilo.
Med sine kraftige tænder kan den desuden gnave sig gennem mange forhindnnger. Det er kke mindst rottens atletiske talenter, der gør det så svært at s1kre bygninger mod den. En rotte kan klemme s1g igennem et hul med en diameter på bare 2 cm.
Hvad er tegnene på rotter?
- Støj på loftet eller under gulvet kan i nogle tilfælde skyldes husmår, men hvis der er tale om gnavelyde, hvin og skrig, er der helt sikkert tale om rotter. Rottestøj kan også komme fra vægge eller hulmure.
- Lugt. Rottelugten er skarp og ubehagelig, som en blanding af kloak og grisestald. Lugten er især stærk i nærheden af reden.
- Ekskrementer. Rotter efterlader deres ekskrementer på særlige steder og sjældent spredt tilfældigt rundt omkring. Fra voksne rotter er de typisk ca. 17 mm lange og 6 mm tykke.
- Løbespor eller veksler. Hvor rotten færdes, afsætter den en fedtet, brunlig belægning, som består af en blanding af kirtelsekret og urin. Sporene afsættes på rottens faste ruter, på bjælker, langs vægge og på rør og kabler.
- Huller udendørs. Dukker der umotiverede huller op, uden at der ligger Forkert stavet ordopskrabet jord omkring dem, eller synker jorden over kloakledninger, kan det være tegn på gange gravet af rotter. Gravearbejdet kan også underminere underlaget under fliser og belægninger.
- Huller indendørs. Rotterne kan gnave sig igennem de fleste materialer i paneler, vægge og gulve. Små runde huller er tegn på rotter. Hold især øje med friske afgnavede træspåner og andre materialerester.
- Rottereder. Rederne består som nævnt af stumper af forhåndenværende materialer, og de vil være at finde på uforstyrrede steder i hulrum under gulvene eller andre steder, men kan også være skjult i affaldsdynger eller blandt materialer, som ikke har været rørt længe.
Rottehandlingsplan
I henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, har Bornholms Regionskommune udarbejdet en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen revideres minimum hvert 3. år
Handlingsplanen indeholder en række fokuspunkter, hvoraf hovedpunkterne er:
- Rottespærre på kommunens bygninger
- Registrering af vildtfoderpladser
- Sikringsfirmaer skal bruge samme gift som anvendes i kommunen, hvilket i løbet af efteråret vil blive melde ud til de enkelte firmaer.